FB-logo Stina Bavnhøj Få indsigt i hvad andre har opnået i samarbejde med Stina Bavnhøj

For cooperate and public institutions

Click here for a short English version >>


Helt ny i yin yoga online LIVE

Tak for at have introduceret mig til yin yoga, Stina.

Jeg har lært en ny yogaform at kende, som passer perfekt til mig. Den giver mig den ønskede ro, samtidig med, at jeg får de gode stræk og øget smidighed. Og jeg GLÆDER MIG til yoga hver gang, så det er nemmere at få det prioriteret.

For mig skal yoga ikke være hårdt og sved på panden (stående komplekse stillinger, flow, solhilsner og andet), for så får jeg ikke prioriteret det, men vil hellere danse eller løbe en tur, hvor effektiviteten af kalorieforbrænding og sved på panden er højere. Men yin yoga har præcis alt det jeg mangler og passer perfekt ind i kombination med mine øvrige træningsformer.

– Louise Stub Hansen, 38 år, chefkonsulent og økonom


Deltagere på MBSR (Mindfullness-baseret stressreduktion) kurser afholdt siden 2014 udtaler

Kurset var simpelthen en kæmpe oplevelse, fagligt såvel som personligt. Stina er dygtig og leverede suveræne rammer, der til fulde opfyldte mine forhåbninger.

– Tobias Brask, direktør

Meditationerne bidrager til min hverdag til tiltrængt repetition i at holde fokus. Jeg tænker her fokus på såvel interaktion som kommunikation, og oplever at en mindful tilgang gør en forskel, TAK.

– Lotte Poulsen, sygeplejerske 

Det har simpelthen givet mig mere ro og overskud. Jeg kan mærke det især i samværet med mine børn, hvor jeg er blevet MEGET mere overbærende og ikke bliver så nemt irriteret.

– Lea, research scientist

Jeg har fundet ud af at bruge STOP-teknikken i min hverdag, især på arbejde, når jeg føler at alle mine mange bolde i luften har en tendens til at falde til jorden og jeg ikke kan overskue dem alle på en gang. Så lukker jeg døren til mit kontor og sætter mig med lukkede øjne og laver en kort meditation. Så går det som regel straks meget bedre.

– Peter, seniortekniker

Mødet med Stina og mindfulness gav ro og opmærksomhed på, hvordan jeg kunne finde mulighederne for at “finde mig selv” igen. Jeg fik lært “at trække vejret” og give krop og sjæl ro til at være – og anerkende det bare at være. Når koncentrationen smutter, så kan jeg vende tilbage til nuet uden at dømme. Stinas stemme og nonverbale anerkendelse fører én gennem kurset så man bare bliver “afhængig” på den gode måde.

– Bodil Mouritsen, teamleder døgnrehabilitering


Et retreat med plads til både latter og fordybelse

Nytårsretreatet faciliteret af Stina var en skøn måde at starte 2020 på. Der var nogle dejlige dage med tid til afslapning, ro, yoga, meditation, gåture, dialog og eftertænksomhed. Jeg kan varmt anbefale Stinas yogaundervisning og guidede meditationer til alle!

– Heidi Hautopp, 36 år, deltager på Nytårsretreat på Gilleleje Badehotel 2020

Stina er en meget dygtig og kompetent underviser, der på nytårsretreatet formåede at skabe et dejligt rum for os der deltog, med plads til både latter og fordybelse. Samtidig er Stina et fantastisk dejligt menneske, der giver meget af sig selv og mellem sessionerne.

– Jette Post, ledelseskonsulent, deltager på Nytårsretreat på Gilleleje Badehotel 2020

Vil du gerne med på retreat? Eller skrives på interesseliste – helt uforpligtende? Læs mere her >>


Feedback on Cooperate Mindfulness Event at Perstorp AB, Malmö, October 2019

 

 

 

 

– Employees at Perstorp AB, Malmö, October 2019


Walk & Coach

Stina er et lysende menneske, der har roen og nærværet til at lytte til, hvad jeg har på hjertet.
Det er så tydeligt, når man er sammen med Stina, at hun har stor erfaring med at at guide og undervise mennesker i mindfulness. Stina er et af de mest inspirerende mennesker jeg kender.
– Signe Gaub Østerskovgaard, jordemoder

Coaching der løfter selvtillid og selvværd

Kim er blevet coachet af hhv. Stine Abell og Stina Bavnhøj, to gange hos hver.

Jeg har haft rigtig stor glæde af jeres sessioner. Jeg er blevet meget bedre til at ændre vaner, ikke at bebrejde mig selv hele tiden for “ulykkerne”, og langsom ændres mit livssyn til kun at gøre de ting, jeg brænder for. Det er en bane jeg klart vil fortsætte, og jeg er utroligt glad for, at jeg investerede i de 4 møder med jer.

I har hver især bragt mig hints, ideer og værktøjer til at jeg kan fortsætte med at blive et glad og tilfreds menneske, til glæde for mig selv – og mine omgivelser.

Skulle jeg en sjælden gang blive mismodig hiver jeg de ting frem jeg har lært af jer og et billede af jer popper frem, og så er jeg tilbage på sporet.

Tusind tak Stina og Stine, I er to vidunderlige mennesker. Jeg har flere gange anbefalet jer til andre, bl.a. min fagforening, så håber I tager det positivt op.

Al held og lykke til jer fremover.

– Kim Normann


To timer med mindfulness som værktøj til bedre trivsel, arbejdsklima og -miljø

Vores personaledag fik en perfekt afslutning med teoretisk indføring i mindfulness og nogle praktiske og let anvendelige øvelser. Stina har en behagelig og rar stemme, er anerkendende og lyttede til den enkelte. Teorien var god. Teoretisk velfunderet. Kan varmt anbefales.

– Annette Taastrøm, speciallæge, afsnitsledende overlæge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup


Mindfulness i øjenhøjde på inspirationsdag i Vallensbæk kommune

”Vi havde fornøjelsen af at have Stina Bavnhøj ude og gæste vores årlige inspirationsdag, hvor Vallensbæks profilpædagoger indenfor krop og bevægelse blev introduceret til mindfulness.

Stina var dygtig til at flette teori sammen med praktiske øvelser, som blev prøvet af på egen krop og som var lagt op til, at pædagogerne efterfølgende kunne bringe med hjem i daginstitutionerne. Stina er god til at forklare øvelserne i øjenhøjde og med sin positive facon, så skaber hun hurtigt en utrolig behagelig og tryg stemning omkring de øvelser som gennemgås.

Jeg kan varmt anbefale Stina til enhver, som ønsker at stifte bekendtskab med mindfulness.”

– Kristian Pilborg, Motions- og sundhedskonsulent, Center for Sundhed, Kultur og Fritid


 , Vallensbæk Kommune


Yoga gav energi til en krævende arbejdsweekend i ISS

Vi havde fornøjelsen af Stina Bavnhøj’s kompetente yoga-undervisning ved et innovationsarrangement for 20 globale ledere på Comwell i Holte i februar 2017. Stina’s måde at formidle på var meget tillidsvækkende – og forståeligt i et flydende og behageligt engelsk.  Vi fik et klart indtryk af, at Stina er en passioneret og erfaren underviser. Det var en rigtig rar måde at starte dagen og en intensiv arbejdsweekend på, og vi giver Stina Bavnhøj vores varmeste anbefalinger.

– Ulla Riber, Group Vice President, ISS Corporate Garage


Body-Mind Træning var en øjenåbner

Body-Mind Træning er et træningsforløb på hold med max. 8 deltagere, 1,5 time pr. gang, hvor du får trænet både krop og sind. Her kan du bl.a. læse Louises feedback på forårets forløb 2016.

Træningen var super godt sammensat – med både styrketræning, yoga og mindfulness. Jeg vil beskrive Body-Mind Træning med disse tre ord: Energisk, seriøst og effektivt. Der har været rigtig god stemning på holdet – og det er vigtigt! Stina er energisk og smitter med sin glade undervisning. Jeg vil anbefale træningen til primært kvinder, men også mænd, fra ca. 40 år.

– Louise Thal Jantzen, lærer


Komplet træning med Body-Mind Træning

Body-Mind Træning er en øjenåbner, nærværende og komplet. Jeg fik kendskab til flere træningsmetoder samlet i én træning, både styrke, sanse, balance, mindfulness og yoga. Jeg mødte nye mennesker som jeg straks fik tillid til og følte en vis samhørighed med. Det har været fantastisk, fordi Stina gav mange øvelser /smagsprøver, som jeg tager med mig videre i livet. Hun har givet mig en oplevelse af en træning, hvor der er ‘ro’ på og en glad stemning. Hun har givet mig en indsigt i, hvordan jeg kan træne kroppen igennem uden at jeg skal ‘hæsblæse derudad’, men at det er ok at træne på en rolig måde.

Jeg oplever Stina som meget kompetent, nærværende, dygtig, favnende og glad. Jeg kan altså blive ved med positive ord  – og der falder ikke ét negativt ord ind over.

Hvem vil have glæde af at træne Body-Mind Træning: Jeg vil sige, personer der måske lige har lidt for meget fart på i hverdagen – men som gerne vil give 1,5 time af deres liv til en træning, hvor de kommer ned på jorden igen, og hvor de måske igen kan blive bevidste om deres kroppe og dens signaler.

– Susanne Amdi Sørensen, Tryg


Svømmeglæde = glad for at svømme

Maria og jeg mødtes 4 gange over 4 måneder til svømme- og teknik-træning i crawl. Maria havde kun lidt erfaring med crawl.

Dette skrev hun efter 4. træningsgang, lige inden deltagelse i kvindetri:

”Hej Stina, tak for sidst.
Jeg kunne virkelig mærke hele min krop dagen derpå!! Jeg har simpelthen været så glad for at tage beslutningen om at kontakte dig. Det har været en sand fornøjelse! Du er SÅ dygtig til at lære fra dig, jeg har virkelig følt jeg har været i MEGA gode hænder hele vejen. Tusind tak for det!! Jeg svømmede i tirsdags med tridragten, og det var simpelthen en kæmpe succes.
Jeg lover dig at sende en mail om, hvordan det går med tri-løbet på søndag. Jeg har 1000 sommerfugle i maven pt. og vi har kun torsdag i dag.”

Maria deltog i IForms kvindetri den 29. maj 2016 og jeg fik denne besked efter løbet:

”Hej Stina – det gik SÅ godt i dag. Min samlede tid blev 1.21 – forbedret med 15 min. fra sidste år. Jeg havde et fantastisk svømmepas – alt gik op i en højere enhed… jeg svømmede 300 m på 7 min., lidt langsommere end ønsket, men det var besværligt at overhale. Men jeg er glad, stolt og SÅ tilfreds. Knus Maria”

– Maria Joost, Novo Nordisk


Skygge coaching har virkelig gjort en forskel 

I første omgang turde jeg ikke! Jeg skulle prøve skygge coaching for at bearbejde relationen til en person der står mig meget meget nær. Den forandring det ville bibringe vidste jeg ikke om jeg var klar til og jeg vidste jo heller ikke hvad det ville indebære. Hvad nu hvis jeg f.eks. fandt ud af at jeg slet ikke følte det jeg troede jeg følte!!!

Min forventning til udbyttet var egentlig stor. Jeg havde læst lidt på nettet og ud fra det samt det Stina havde fortalt, havde jeg på fornemmelsen at skygge coaching kunne rykke!

Først vil jeg sige at det virkelig har gjort en forskel! Det har skabt en klarhed/afklarethed i mig. Jeg har ikke fundet ud af noget nyt, heller ikke noget med at jeg slet ikke føler det jeg tror – sådan som jeg frygtede. Men klarheden over relationen/situationen har bl.a. gjort at jeg bedre kan styre mine følelser. Ikke ment sådan kontrol-agtigt, mere at følelserne ikke bare går amok af sig selv! Jeg har en ro indeni, jeg har kunne sortere grimme følelser væk, simpelthen vælge dem fra fordi de ikke gør noget godt for mig. Min intuition har hele tiden været ret god og stærk og det er den stadig, nu er det bare som om den har bundfældet sig mere.

Når jeg græder, for det gør jeg stadig ind i mellem, er det ikke længere med den fuldstændig ubærlige følelse i mig, men med ro og klarhed.

Tak Stina (og nu tuder jeg lidt 🙂

Den største indsigt jeg har fået er, at turde tro på hans følelser og det han siger … og forstå det. Jeg tror at jeg fik den tro og indsigt ved at “være ham” i skygge coachingen.

Jeg vil anbefale Stina til alle! Dvs. dem jeg møder på min vej hvor jeg fornemmer at deres problematik ligger i relationen mellem dem selv og et andet/andre menneske(r) og derfor tænker at skygge coaching vil være en god idé.

Du er et skønt menneske Stina 🙂 som man hurtigt får tillid til og føler tryghed hos. På mig virker du super professionel og seriøs og dygtig. Det er vigtigt for mig for at kunne åbne helt op. Derfor vil jeg kunne anbefale dig til hvem som helst 🙂

– Trine, lærer, 46 år


Jeg skal jo bare være mig selv!

Inden jeg mødte op hos Stina og skulle prøve skygge coaching var jeg spændt og nysgerrig og glædede mig meget til at få indsigt i en for mig ny måde af coaching.
Min forventning til skygge coaching var, at jeg på sigt bedre ville kunne acceptere andres måde at handle på i en given situation, når jeg blev mere opmærksom på, hvordan jeg med den samme egenskab selv handler.
Den største forskel det har gjort for mig at prøve skygge coaching er, at jeg har fået en fornemmelse af at ha´ fået et redskab til bedre at kunne tackle, når min svigerinde / andre dræner mig for energi i min hverdag.
Min største indsigt er, at jeg skal være mig selv og ikke prøve at ændre min væremåde, så den passer ind i andres kasser !
Jeg vil anbefale skygge coaching til både venner & familie.

Jeg er Stina utrolig taknemmelig for en meget interessant samtale – den har sat mange tanker i gang!

– Gitte, kosmetolog


Jeg får en følelse af succes

Jeg havde længe tænkt på at jeg kunne tænke mig et coaching forløb, men som med alt andet i en meget travl hverdag med mand, 2 små børn, fuldtidsjob mm. var det svært lige at finde overskud til at finde den rette coach. En coach som kunne støtte og vejlede mig i denne rigtige retning her snart midtvejs i livet… Jeg dyrker motion 3 gange ugentligt, men kunne godt bruge lidt korrigerende vejledning i at få endnu mere ud af min træning. Desuden følte jeg mig ofte stresset og i ubalance grundet alt for lidt søvn og en uendelig kronisk dårlig samvittighed overfor mand og børn.

Jeg havde mødt Stina til en firma event hvor hun gav os en session i Zumba… Det var sjovt og Stina har en fantastisk energisk glad og afsmittende udstråling (gav mig energi til at løbe 7 km efter en svedig Zumbatime sidst på eftermiddagen) Da jeg så hørte at Stina havde uddannet sig til life coach med masser af forstand på fysisk træning var det lige i øjet.

Livshjulet husker jeg som en god start på vores forløb. Den fik sat hele mit liv i perspektiv.

Jeg havde brug for hjælp til at sortere og prioritere og jeg må sige Stina er rigtig god til at forenkle tingene, således at det bliver mere overskueligt.

Hver gang vi mødes har Stina givet mig en ny oplevelse af hvordan jeg kan anskue en given problemstilling. Hun gør det ligesom lidt lettere for mig at mestre hverdagens små problemer. Ikke mindst giver hun mig en følelse af succes ved at jeg selv kommer på løsningen og det er faktisk meget tilfredsstillende.

Jeg har bestemt ikke fortrudt, da Stina er super god til at lytte og få en til at se tingene i en ny vinkel. Jeg har mødtes med Stina 4 gange og føler allerede nu jeg har fået hjælp til at implementere nye vaner og tanker i mit liv.

Jeg vil anbefale Stina til både familie, venner, kollegaer og bekendte, ja mennesker der har brug for lidt hjælp til at styre roret i deres liv og til at ligge de rigtige kompasafmærkninger og komme på helt ret kurs.

Mennesker der ikke vil lade sig nøjes med, men som gerne vil gøre deres til at få lidt mere ud af deres hverdag både fysisk og mentalt, både for dem selv og deres familier.

Når man er sammen med Stina får man lyst til at tage action på tingene hvad enten det er fysisk træning eller mentale tanker. Stina har en fantastisk energisk glad og afsmittende udstråling. Stina er eminent god til at lytte og stille opklarende spørgsmål, og hjælper en til, at forstå at der er andre løsninger oftest som man selv får ræsonneret sig frem til ved at være tvunget til at tænke dybere og anderledes.

– Birgitte Møller Stenholm, 36 år, vaccinespecialist


Jeg har fået min arbejdsglæde tilbage

Før jeg startede i coachingforløb hos Stina trivedes jeg dårligt i min lederrolle og havde mange, næsten daglige tanker og overvejelser om, hvorvidt jeg stadig skulle være leder – eller menig medarbejder. Det fyldte meget i min dagligdag og tappede mig for energi.

Jeg har haft 5 sessioner hos Stina og fortsætter, da jeg kan se hvordan det udvikler mig! Jeg er nu blevet afklaret i forhold til, at jeg skal blive i min lederrolle og udvikle mig indenfor det felt. Jeg har fokuseret på de positive konsekvenser og min motivation for at være med til at opbygge noget nyt og udvikle min måde at være leder på.

Jeg har arbejdet med min tendens til at bekymre mig for meget og mine forventninger til mig selv og andre både på det personlige og det arbejdsmæssige plan. Jeg har også arbejdet med at lære, at det er OK at begå fejl, og at jeg skal være opmærksom på, hvornår jeg tager ansvar (fra andre) – og nogen gange for meget ansvar. Jeg har gennem coaching fået redskaber, som jeg bruger, når mine gamle mønstre dukker op, og frem for alt har jeg fået min arbejdsglæde tilbage.

I den anden session jeg var hos Stina gennemgik hun beslutningsmodellen i forhold til mit mål: “At blive i lederrollen, som den defineres”.  Det var fantastisk for mig at opleve, at det faktisk er muligt efter et par timer at ændre tankesættet omkring problemstillingen.

Jeg tænker ikke længere over, om jeg skal være leder – men hvordan jeg kan udvikle mig i forhold til lederrollen. Jeg har sat tidsfrister for mig selv, sådan at jeg efter ½ år vil tage min situation op og opveje positive og negative sider af arbejdssituationen – det har Stina være med til at give mig.

Stina har redskaber, som gør at jeg er blevet drevet videre i min udvikling. Jeg føler mig helt tryg ved at lade mig coache af Stina – hun har en meget behagelig og imødekommende måde at spørge ind til tingene på – men også insisterende. Hun er god til at holde fokus og bruger redskaberne på en måde som falder naturligt ind i måden at spørge ind til.

Jeg har allerede anbefalet Stina til en bekendt, og jeg anbefaler hende gerne igen, hvis jeg hører om nogen, som efterspørger coaching.

Stina har gennem sin coaching hjulpet mig til at tage en arbejdsmæssig beslutning, som har fyldt rigtig meget hos mig – det er jeg meget taknemlig for.

– Birgit Hardt, 59 år, afdelingsleder


Min tankegang er blevet meget mere positiv

Jeg har spillet disc golf i flere år på højeste plan i Danmark. Under turneringer havde jeg problemer med at holde fokus og få de negative tanker væk når de var opstået, hvilket ofte medførte dårlige resultater.

Jeg har haft 3 sessioner med Stina som virkelig har hjulpet mig meget. Under turneringer nu, har jeg fået meget mere kontrol over mit mentale spil og har overskud til at få de negative tanker væk, som altid vil opstå under en lang turnering. Turneringerne som jeg spiller nu, ender sjældent ud i dårlige resultater, da mine positive tanker har fået overtaget.

Jeg har fået flere ting at arbejde med, men primært mit syn på mig selv som sportsudøver. Min tankegang er blevet meget mere positiv. Mine resultater er blevet væsentlig bedre hen over sæsonen.

Stina har en evne til at kunne sætte sig ind i konkurrencens vigtighed, da hun selv dyrker sport. Hendes evner til at skrive ned og vende tilbage til det vigtige senere i sessionen er vigtig for at holde styr på, hvad det egentlige mål er.

Inden jeg startede på coachingen tænkte jeg, at det her tror jeg ikke rigtig på, for jeg ved godt hvad det er der skal til, og hvad det er jeg gør galt. Men jeg har virkelig ændret min mening, for det har hjulpet mig meget igennem denne sæson.

Jeg vil anbefale Stina til alle andre i disc golf miljøet, da mine sessioner med hende har være meget brugbare.

– Martin Spliid, 26 år, top 3 Disc Golf spiller i Danmark


Jeg tog en beslutning

Efter at have haft bare én session hos Stina føler jeg mig bedre i stand til at træffe beslutninger. Jeg var meget glad, da jeg gik hjem fra coaching sessionen.

Jeg ville gerne have min arbejdsplads til at betale for en uddannelse jeg ønsker at tage, og to dage efter coaching sessionen gik jeg til samtalen med min chef og fremlagde det, så jeg takker Stina fordi hun gav mig mod til det!

– Karina Christensen, 40 år


Mit fokus ændrede sig fra vægttab til min egentlige motivation: Lysten til at træne

Inden jeg havde min første træningsaftale med Stina havde jeg det godt både fysisk og mentalt – dog med et latent ønske, som næsten altid er der, at tabe de famøse 5 kg. Gennem vores møder lærte jeg, at jeg skal træne med lyst som motivation, og at min motivation ikke er styret af målet (vægttab) så meget som lyst på processen.

Jeg synes Stina er et fantastisk dejligt menneske og en inspirerende og dygtig  coach.  Hun har en unik personlighed, og hun har stor viden om motion og stor kærlighed til mennesker. Man kan mærke, at Stina vil og ønsker det allerbedste for sine medmennesker. Så man får i Stina et helt menneske, som vil og ser mig som kunde som et helt menneske. Det vigtigste i den proces tror jeg er tid. At man har tiden til at finde ind til det der lige trigger den enkelte i den positive retning, så udviklingen sker.

– Hanne Buhl, 50 år, Produkt Specialist og yogalærer


Nu vælger jeg selv hvordan jeg vil have det!

Jeg havde det egentlig okay inden jeg blev coachet af Stina første gang, men gik rundt og tumlede med nogle spørgsmål, tanker og dilemmaer. Fysisk havde jeg det også godt – travlt på den gode måde!

Først tænkte jeg: Hvad kan jeg bruge coaching til? Jeg har det jo meget godt. Så tænkte jeg: Stina er meget tiltalende, elskværdig og lyttende – DET her skal prøves!

Coaching sessionerne har virkelig givet mig noget konstruktivt at tænke over, og har givet mig input i forhold til aktivt at gøre noget ved ting, der ikke er, som jeg synes de skal være.

Mit mål var at blive tilfreds med de beslutninger, jeg tog og ikke lade mig styre af, hvad jeg forventede omverdenen forventede af mig.

Dette er gået op for mig efter jeg er blevet coachet af Stina:

– Jeg vælger selv, hvordan jeg har det

– Jeg behøver ikke at spejle mit liv, mit arbejde eller mine beslutninger i andres øjne

– Ting og følelser kan ændres ved at gøre noget aktivt

Stina er virkelig god til at lytte!! – med et meget åbent og positivt sind. Og det – sammen med hendes måde at sammenfatte og spørge ind på – det virker! Det får mig til at tænke i nye baner og til at sætte ord på ting og følelser, jeg ikke havde tænkt før, hvilket fører til mere konkrete og bedre slutninger, end jeg tror jeg nogensinde selv ville kunne finde frem til.

Jeg vil anbefale Stina til venner eller kolleger, som tænker over forskellige ting, som jeg gjorde og som har brug for et skub i den rigtige retning… Om det så drejer sig om karriereskift, sundhed eller større eller mindre livsproblematikker.

Jeg har fået et helt nyt forhold til coaching og til, hvad det kan bruges til.

Stina kan være med til at ændre på flere af de måder, jeg tænker sammenhænge og tager ting for givet på  f.eks. i forhold til sundhed og til det med aktivt at ændre på situationer, der ikke føles rigtige.

– Karen Aagaard, 32 år, producer, DR


En motivationskontrakt holder mig fast på min positive tankegang

Inden vores første møde havde jeg ufattelig mange overvejelser omkring mit liv, men kunne ikke finde hoved og hale i dem. Der var ingen struktur eller overblik over, hvordan min prioritering for fremtiden så ud. Den ene tanke tog den næste og skabte til tider mere forvirring end gavn. Jeg vidste hvor jeg ville hen, bare ikke hvordan eller hvor meget jeg var villig til at gøre for at opnå målene. Jeg ville jo gerne gøre det hele på én gang og gerne ha at målene bare lykkedes, såvel de fysiske som de psykiske.

Allerede efter vores første møde følte jeg en lettelse over at have fået åbnet op for muligheden for at skabe overblik over mine visioner og mål. Det var blevet klarere for mig, hvad jeg prioriterede højest og hvad jeg gerne ville arbejde med. Samtidig satte det en proces igang, hvor jeg for alvor blev konfronteret med mine dårlige vaner og tankemønstre og fik en masse redskaber til, hvordan jeg kunne slippe dem og komme videre med at nå målene i mit liv.

Gennem vores 5 sessioner er jeg begyndt at tænke mere og mere kreativt i forhold til, hvordan jeg kan ændre mit liv i en mere positiv retning og hvordan jeg kan få vendt mine dårlige undskyldninger og øvrige forhindringer til noget positivt. Herudover er jeg begyndt at tænke ud af boksen i forhold til, hvordan jeg kan fastholde min nye livsstil og dagligt motivere mig selv til at yde det bedste jeg kan. Bl.a. har det medført at jeg har lavet en motivations kontrakt med mig selv, som dagligt minder mig om, hvor jeg er på vej hen og hvordan jeg kan bevare den positive energi vores sessioner har medvirket til. Jeg er for hver møde gået hjem med en øget motivation, erkendelse af at være på rette vej og selvindsigt til, hvordan jeg kan bryde de gamle demotiverende vaner.

Jeg er blevet bedre til at omformulere mine demotiverende tanker, ved at prøve at finde det positive frem i dem. Dette er sket ud fra samtalen om, at vi alle gør vores bedste ud fra de præmisser vi har med os fra vores liv. Og at der formentlig ligger en årsag bag hver tanke, også dem der ved første øjekast virker som negative stopklodser. Der er en grund til, at vi tænker som vi gør, det er bare at finde de bagvedliggende grunde, så vi kan forstå handlingsmønstret og dernæst ændre på det.

Hver af Stinas små gaver været medvirkende til at øge min tro på, at jeg har hvad der skal til for at nå mine mål og alt andet i livet. De har været enormt positive og varmende.

Samtidig tror jeg, at fordi jeg har fået sat fokus på, hvad jeg vil med mit liv og hvordan jeg skal prioritere det, har været en medvirkende faktor til, at jeg lettere kan overskue hvor og hvordan jeg skal gribe tingene an, bid for bid.

En af de ting jeg har hæftet mig meget ved siden første møde, har været Stinas måde at blive ved med at få mig til at uddybe mine svar, til det til sidst fremstod meget tydeligt og entydigt, hvad det var jeg mente. Stina har fået mig til at skære helt ind til kernen og derved tydeligøre mine mål.

Så har Stinas sætning omkring at få Toblerone maven væk og Marabou maven frem, været et fantastisk billede på, hvad det er jeg arbejder hen imod. Det er stadig det søde og lækre, det er bare det mere flade og glatte liv og ydre jeg vil ha.

En tredje ting der har påvirket mig meget, har været Stinas vedholdende spørgsmål om, hvad det er der så holder mig tilbage, når nu diverse forhindringer er væk. Hvorfor gør jeg det så ikke bare? Hvad venter jeg på? – Jeg ventede nok bare på at få et skub i den rigtige retning og på at springe ud i livet og ta det som kommer til mig. Lade vær’ med at ta bekymringerne på forskud og prøve at forudse alt, hvilket jo er fysisk umuligt.

Jeg vil anbefale Stina til alle, der har brug for at få et bedre overblik over deres liv og som føler de er kørt fast i gamle rutiner og dårlige vaner. Alle som har brug for at blive motiveret til at få mere ud af deres liv og i et tempo, hvor de selv synes de kan følge med, men stadig bliver presset lidt ekstra til at yde deres optimale.

Jeg føler mig overbevist om at Stina kan hjælpe mig til lettere at nå mine mål og blive ved med at fokusere på, hvad der er vigtigst for mig lige nu og her. Sætte fokus på de emner som kan få mig videre i livet. Jeg er sikker på at Stina er bedre til dette end f.eks. en veninde, da Stina ser mere nøgternt på mine problemer og visioner. Stina skærer ind til kernen af emnet, uden at lade egne følelser komme i vejen for, hvordan hun kan hjælpe mig til at komme videre og opnå succes.

– Ditte Christensen, 27 år, teatertekniker og kommende scenograf