Har du brug for en positiv forandring i arbejdskulturen i din virksomhed? Så er du kommet til det rette sted.
Du har måske læst om mine workshops om mindfulness for virksomheder?
Udover workshops laver jeg forløb, som skaber mere dybdegående viden og forståelse for, hvordan det gavner en virksomhed at integrere mindfulness i arbejdskulturen.
Forebyg med mindfulness forløb på 8 uger
Et forløb med udgangspunkt i nyeste forskning og forløb med dokumenteret effekt, er en investering til forebyggelse af stress og til at skabe god trivsel og god kommunikation i virksomheden.

Undervisningen fordeles over 8 uger og kan placeres før, i eller efter arbejdstid. Forløbet startes op med en introduktion, så alle deltagere er klar over, hvad indholdet er.
Forløbet kan tilrettelægges, så det indeholder en workshop med fordybelse.
Et populært emne her er “Lær at håndtere konstant pres og afbrydelser”. Et andet populært emne er “Sov bedre hver nat – fordi søvn er vigtig for din performance og trivsel”. I kan frit vælge mellem forskellige workshops-emner.
Vi mødes i en time en gang om ugen. I introduceres til mindfulness øvelser, der øger evnen til at fokusere, og vi træner opmærksomheden gennem øvelserne, så krop og hoved får en pause og mulighed for at slappe af.
Et forløb bliver selvfølgelig tilpasset jeres behov. Se nedenfor.
Formålet med et forløb
Kontinuerlig opmærksomhedstræning stimulerer hjernens frontal-lapper og skaber en større symmetri mellem højre og venstre hjernehalvdel. Det forbedrer evnen til at koncentrere sig, du får mere energi, overblik og større mental klarhed.
Forskning viser at 10 minutters daglig træning
- Reducerer stress. Fordi det parasympatiske nervesystem styrkes.
- Skaber indre ro. Fordi du lærer at bruge din vejrtrækning bevidst og give dig selv (og dine kolleger) små pauser, og det reducerer produktionen af hormonerne adrenalin og kortisol.
- Styrker din kommunikation. Fordi der udvikles flere forbindelser mellem højre og venstre hjernehalvdel, og du udvikler en mere bevidst respons fremfor at reagere på autopilot.
I får bl.a.
- Erfaring med brug af meditation og mindfulness teknikker
- Viden om stress og hvordan det påvirker kroppen
- Værktøjer til at støtte egen stabilitet, modstandskraft (resilience), evne til at fokusere og prioritere, bevidsthed om egne reaktionsmønstre i bl.a. relationer og kommunikation
Indhold i forløbet
Forløbet er bygget op, så enhver kan deltage, uanset erfaring med mindfulness og meditation.
Deltagerne lærer og arbejder med forskellige former for kommunikations- og mindfulness øvelser. De guides gennem forskellige typer af meditationer; kropsscanning, meditation i bevægelse, siddende meditation på stole og stående meditation.
Alle former for meditation kan udføres i almindeligt tøj.
Stina har givet os teknikker til at slappe af let og hurtigt, og værktøjer til at navigere i en ofte hektisk hverdag.
Med i forløbet er en mindfulness-manual og lydfiler med meditationer.
Antal deltagere på et forløb kan være fra 12–20 personer.
Sådan kommer din virksomhed igang med forebyggelse af stress og bedre trivsel
Kontakt mig for en uforpligtende snak, hvis din virksomhed er interesseret i mindfulness forløb. Fungerer det bedre pr. telefon kan jeg ringes op på 617031713.
Inden vi fastlægger forløbet helt skal vi i samarbejde klarlægge
- Hvad I som virksomhed ønsker at opnå med forløbet?
- Hvor skal fokus være?
- Hvad er (top)ledelsens holdning?
- Hvordan arbejder I allerede med det psykiske arbejdsmiljø?
- Hvordan kan det kobles til den kultur I har eller ønsker at bevæge jer hen imod?
- Ønsker I at måle på “resultaterne” af forløbet?
- Ønsker I at benytte jer af naturens positive indflydelse på den mentale sundhed?
- Hvem er målgruppen (ledere og/eller medarbejdere)?
- Er det frivilligt at deltage? (det anbefaler jeg)
Jeg glæder mig til at høre fra dig og din virksomhed, og bidrage til et forbedret arbejdsmiljø hos jer med Trivsel og Stresshåndteringsforløb.
Stina som facilitator og underviser
Jeg har mange års erfaring med at undervise både mindre og større grupper af medarbejdere og ledere, og jeg er kendt for at være ekspert i at formidle en ligetil og jordnær undervisning, der lever op til den enkelte virksomheds (og persons) unikke krav og behov.
Mindfulness i øjenhøjde på inspirationsdag
”Vi havde fornøjelsen af at have Stina Bavnhøj ude og gæste vores årlige inspirationsdag, hvor Vallensbæks profilpædagoger indenfor krop og bevægelse blev introduceret til mindfulness.
Stina var dygtig til at flette teori sammen med praktiske øvelser, som blev prøvet af på egen krop og som var lagt op til, at pædagogerne efterfølgende kunne bringe med hjem i daginstitutionerne. Stina er god til at forklare øvelserne i øjenhøjde og med sin positive facon, så skaber hun hurtigt en utrolig behagelig og tryg stemning omkring de øvelser som gennemgås.
Jeg kan varmt anbefale Stina til enhver, som ønsker at stifte bekendtskab med mindfulness.”
- Kristian Pilborg, Motions- og sundhedskonsulent, Center for Sundhed, Kultur og Fritid , Vallensbæk Kommune
Book Stina til en mindfulness workshop — læs mere her >
Referencer
Herunder får du et indtryk af de virksomheder, kommuner og organisationer jeg har samarbejdet med / aktuelt underviser i.
Læs udtalelser her »