Adrenalin er et “kamp”-hormon

Adrenalin produceres i stressfyldte situationer og ved fysisk anstrengelse, hvor kroppen skal yde over evne.

Adrenalins vigtigste funktion er at forsyne vores muskler med energi, så kroppen er klar til den stressfyldte situation. Samtidig sørger adrenalin for at hæve pulsen og til dels blodtrykket. Kort sagt – det gør kroppen klar til ”kamp”.

Adrenalin produceres i det inderste af binyren, kaldet binyremarven. Binyremarven indeholder mange blodkar, hvilket betyder, at adrenalin hurtigt kan sendes ud i blodbanen og udøve sin virkning.

Adrenalins funktioner er:

• Øget puls og kontraktilitet i hjertet
• Øget blodsukker
• Øget vejrtrækningsfrekvens
• Større pupiller
• Nedsat aktivitet i mavetarmkanalen

Adrenalin anvendes også ved hjertestop og anafylaktisk shock, da det øger hjertefrekvensen og kontraktionen i hjertet.

Noradrenalin har næsten de samme funktioner som adrenalin og udskilles ligeledes som en del af “fight or flight” responset. Derudover har det en funktion som neurotransmitter i hjernen.

Noradrenalins hormonelle funktioner er:

• Øget puls, kontraktilitet og blodtryk
• Øget blodsukker
• Større pupiller
• Nedsat aktivitet i mavetarmkanalen

Noradrenalins neurotransmitter-funktioner er:

• Øget koncentrationsevne
• Smertestillende

Derudover kan forstyrrelser i det noradrenerge system føre til depression, hvorfor nogle mennesker med depression, behandles med et stof der øger mængden af noradrenalin i hjernen. Noradrenalin bruges også ved septisk shock (blodforgiftning), da det øger hjertets frekvens og kontraktion og blodtrykket.

Kilde: Netdoktor

Adrenalin er et “kamp”-hormon

Adrenalin produceres i stressfyldte situationer og ved fysisk anstrengelse, hvor kroppen skal yde over evne.

Adrenalins vigtigste funktion er at forsyne vores muskler med energi, så kroppen er klar til den stressfyldte situation. Samtidig sørger adrenalin for at hæve pulsen og til dels blodtrykket. Kort sagt – det gør kroppen klar til ”kamp”.

Adrenalin produceres i det inderste af binyren, kaldet binyremarven. Binyremarven indeholder mange blodkar, hvilket betyder, at adrenalin hurtigt kan sendes ud i blodbanen og udøve sin virkning.

Adrenalins funktioner er:

• Øget puls og kontraktilitet i hjertet
• Øget blodsukker
• Øget vejrtrækningsfrekvens
• Større pupiller
• Nedsat aktivitet i mavetarmkanalen

Adrenalin anvendes også ved hjertestop og anafylaktisk shock, da det øger hjertefrekvensen og kontraktionen i hjertet.

Noradrenalin har næsten de samme funktioner som adrenalin og udskilles ligeledes som en del af “fight or flight” responset. Derudover har det en funktion som neurotransmitter i hjernen.

Noradrenalins hormonelle funktioner er:

• Øget puls, kontraktilitet og blodtryk
• Øget blodsukker
• Større pupiller
• Nedsat aktivitet i mavetarmkanalen

Noradrenalins neurotransmitter-funktioner er:

• Øget koncentrationsevne
• Smertestillende

Derudover kan forstyrrelser i det noradrenerge system føre til depression, hvorfor nogle mennesker med depression, behandles med et stof der øger mængden af noradrenalin i hjernen. Noradrenalin bruges også ved septisk shock (blodforgiftning), da det øger hjertets frekvens og kontraktion og blodtrykket.

Kilde: Netdoktor

En affirmation er en positiv erklæring

En affirmation gentages bevidst for at ændre din tankegang og skabe positive forandringer i dit liv. Ideen bag affirmationer er, at vores tanker og ord har magt til at forme vores virkelighed.

Ved at gentage positive og styrkende sætninger kan vi erstatte negative tankemønstre og begrænsende overbevisninger med positive og støttende tanker.

Et eksempel på en affirmation: Jeg har modet til at sige NEJ.

De 4 “regler” for at lave din egen affirmation:

1. Skal være et ønske; hvad vil du være, kunne, mærke
2. Siges/skrives i nutid
3. Positivt for dig
4. Hvis affirmationen føles lidt “forkert” for dig, eller ikke lander i dig lige nu, og punkt 1-3 er opfyldt, så er det en stærk affirmation.

Amygdala er hjernens alarmklokke

Amygdala er en lille mandelkerneformet struktur i hjernens tindingelap. Forenklet sagt, kan amygdala udløse forskellige autonome reaktioner (vejrtrækning, kredsløb, mave-tarm-kanal). Der er omkring 12 millioner neuroner i menneskets amygdala.

Amygdala er hjernens alarmklokke. Den håndterer frygt og forsvarsreaktioner, og udfordrer resten af hjernen, indtil vi med forskellige metoder får den til at falde til ro.

Ved f.eks. at lave mindfulness øvelser, som skaber overskud i kroppen, så kan hjernen bedre håndtere forandringer, koncentrere sig, og du kan have mange bolde i luften.

Sæde, en siddende stilling eller stilling/positur

Mange yogastillinger ender på āsana, for eksempel śavāsana. Śavā-āsana trukket sammen betyder lig-stillingen eller død-mands-stilling. Død for fortiden, død for fremtiden, men levende i nuet, dette øjeblik.

Hellig stavelse, den universielle sjæl eller guddommelige essens

Du kan observere vibrationerne der skabes i kroppen, når du siger lyden AUM

En yogatime og en meditation kan begynde og slutte med at underviseren og deltagerne synger AUM og derved forbinde sig med den universelle sjæl.

Binyrerne kontrollerer blodtryk, puls og tarmbevægelser

Binyrerne er to små kirtelorganer, som ligger ovenpå nyrerne. De udsender nogle hormoner som kontrollerer blandt andet metabolisme og autonome funktioner såsom blodtryk, puls og tarmbevægelser.

Binyrerne er cirka 1 x 3 x 5 centimeter, bløde i konsistensen og glatte på overfladen.

Den venstre er pyramideformet og lidt større end den højre, som er mere halvmåneformet. De ligger ovenpå hver sin nyre, bagerst i bughulen.

Binyrerne kan opdeles i en bark og en marv, som er henholdsvis den yderste og inderste del af binyrerne. Disse danner forskellige hormoner og signalstoffer, som har forskellige funktioner i kroppen.

Binyrerne påvirkes blandt andet af hypofysen, som udskiller hormoner, der aktiverer binyren til at udskille forskellige stoffer. Disse stoffers funktion kan, som nævnt ovenfor, opdeles i barkens og marvens funktion.

Læs også under Adrenalin.

Kilde: Netdoktor

Hjul, cirkel

Chakraer opfattes som centre i kroppen som tilsammen danner et energisystem. Hvis der er blokeringer i et af de 7 chakraer vil det forhindre flow i energisystemet.

Begrebet stammer fra omkring år 1000 e.kr.

Livskraft, livsenergi

Navnet kommer fra kinesisk. I Indien kender man begrebet under Prana.

Betyder også den energi, der strømmer igennem alle levende ting. Og det betyder også åndedræt eller luft. En slags basal energi, som motiverer naturens love.

Et filosofisk begreb mere end en fysisk størrelse (indtil videre). Nye beviser tyder dog på, at i det mindste en del af livsenergi-fænomenet måske vil kunne måles, selvom det formentlig er en del af noget meget større, vi endnu ikke kender så meget til. Det handler om, at vi har lysfotoner i kroppen. Man formoder, at chi energien, rent fysisk, er en del af det elektromagnetiske felt, som holder sammen på kroppen og holder os i live. Den kan derfor formentlig måles delvist i hjernens og hjertets elektriske frekvenser ved hjælp af elektroder, der måler direkte på kroppen i form af EKG eller EEG målinger.

Der er mange måder at opbygge chi på. Gennem yoga, qi gong og tai chi. Men også med sund mad, ren luft, være i naturen, motion, forskellige behandlinger og ved at deltage i positive aktiviteter, der gør dig glad. Mange ting kan desværre også mindske chi, stress, søvnmangel og en generel usund livsstil.

Kilde: Sund-forskning.dk

Venlighed, empati, medfølelse, opmærksomhed, fælles menneskelighed

Compassion er at være åben over for din egen og andres smerte og at have et ønske om at lindre denne smerte. Det kræver opmærksomhed, refleksion, empati og forståelse.

Forskning viser, at compassion-træning reducerer symptomer på depression, stress og udbrændthed og øger trivsel og robusthed.

Der findes efterhånden flere tilgange til træning af compassion. Compassion Fokuseret Terapi (CFT), Compassion Cultivating Training (CCT) og Mindful Self-Compassion (MSC).

Kilde: Dansk Center for Mindfulness

Dopamin er et signalstof

Dopamin er en neurotransmitter, som overfører signaler (deraf navnet signalstof) fra dybtliggende centre i hjernen til andre dele af hjernen.

Dopamin regulerer lystfølelse, eufori. Dopamin bliver brugt af hjernens belønningssystem. Når vi har gjort noget, vi er glade for, stolte af eller har spist et dejligt måltid, er det dopamin der spiller ind.

Neurotransmittere er kemiske stoffer, der findes i hjernen. Deres funktion er at muliggøre kommunikation mellem hjerneceller (neuroner).

Kilde: Netdoktor

TCM (se forklaring andetsted her på siden) har den mest udbyggede terminologi i forhold til sammenhængen mellem chi, krop, sind og verden. Herunder findes loven om de 5 elementer.

Kroppens organer deles op i fem forskellige elementer, som udfører hver sin opgave og har bestemte kvaliteter og egenskaber. De består af ild, jord, metal, vand og træ.

Til hvert element hører for eksempel farver, følelser, fødevarer og årstider. Men også yin yogastillinger, der stimulerer meridianbanerne, der hænger sammen med elementerne.

De fem elementer kan kaldes de fem forvandlinger. De fem elementer eller forvandlinger er et ordenssystem. Det er livet vist med dets modsætninger i et ordnet kredsløb.

Det er et vældigt udbygget og kompliceret system, som forklares dybere i nedenstående link til KropsÅnd.

Kilder:

Jo Phee Yin Yoga uddannelse

Kropsaand.dk

Kortisol er kroppens stresshormon

Kortisol dannes i binyren og regulerer en stor del af kroppens metabolisme, i form af fedt-lagring, muskelopbygning og -nedbrydning og regulering af blodsukker.

Kortisol kan også bruges til at behandle inflammatoriske tilstande såsom psoriasis eller led- og muskelsmerter, da det har en stærk antiinflammatorisk effekt.

Kortisol dannes i binyrens bark. Binyren er en kirtel som findes ovenpå nyrerne og danner en mængde hormoner.

Kortisol kaldes et steroidhormon, fordi det primært er bygget op af fedt.

Kortisol frigives når binyren stimuleres med et andet hormon, ACTH (Kortikotropin), som frigives som en del af den normale døgnrytme, men også som et stress-respons.

Kortisol frigives altså når kroppen udsættes for fysisk stress. Kortisol har således både en funktion i kroppens normale metabolisme, men også især ved stress.

Derfor kaldes kortisol også tit for kroppens “stress-hormon”.

Kilde: Netdoktor

Mindfulness-baseret stressreduktion

Et videnskabeligt 8-ugers program, der beviseligt forbedrer mental sundhed, forebygger og helbreder stress, depression og en række andre lidelser.

Programmet anvender intensiv træning i mindfulness, så du kan forbedre helbred og livskvalitet samt håndtere symptomer på stress, angst og depression. Uanset om du er syg eller rask.

I MBSR-programmet er meditationsteknikker og simple fysiske yoga-øvelser taget ud af deres oprindelige religiøse kontekst og tilpasset til mennesker i en vestlig kultur.

Stina Bavnhøj er uddannet MBSR-lærer.

Kilde:

Dansk Center for Mindfulness

Bliver fortrolig med, øver mig, forbereder mig til, overvejelse

Meditation er afledt af det latinske meditor og meditatio.

Formålet med meditation er en indre fordybelse, en anden form for væren, hvor du træner din iboende evne til at være fuldt til stede i nuet.

Vi kan inddele de forskellige meditationsteknikker i to overordnede kategorier: koncentrationsteknikker, hvor du sidder og fastholder opmærksomheden mod for eksempel åndedrættet, et tændt stearinlys, et træ, en blomst, et mantra eller en kropsdel. Kan kaldes en lukket opmærksomhed.

Den anden teknik er åben opmærksomhed eller ‘choiceless awareness’. Her kan opmærksomheden skifte fra et objekt til et andet. Og du er for eksempel fokuseret på strømmen af hverdagsbevidsthedens tanker, følelser og sansninger.

Meditation kendes fra mange religioner og udøves på talrige måder afhængigt af, om man dyrker transcendental meditation, zenmeditation eller trækker på den tibetanske buddhismes teknikker.

Mindfulness Meditation, som Stina praktiserer og underviser i, er en systematisk opmærksomhedsskærpende strategi, hvis mål er at udvikle harmoni og stabilitet i sindet og kroppen – samt at give indsigt i de tanker og følelser, der ubevidst ligger bag stressmønstre.

Kilder:

Mindfullife.dk

Kristelig Dagblad.dk

Energibane, chi-kanaler i kroppen

Meridianerne er alle forbundet til et eller flere af de “12 organer“.

Alle meridianer har navn efter de organer, de er forbundet med. Meridianbanerne har også indflydelse på en lang række andre organer, væv og muskler. Desuden er energibanerne forbundet med hinanden, hvilket betyder, at lidelser langs en meridian næsten altid har indflydelse på andre meridianer.

Begrebet stammer fra TCM (læs om det her på siden).

Det er muligt til dels at måle meridianerne og akupunkturpunkterne ved hjælp af elektroniske apparater.

Gennem stillinger i yin yogaen kan man påvirke meridianbanerne, og dermed hjælpe krop og psyke med at komme i bedre balance.

Kilder:

Netspirit.dk

Jo Phee Yin Yoga uddannelse

Myo Fascial Release

Læs om det her

Vågenhed, at være bevidst nærværende i nuet på en ikke dømmende måde

Mindfulness har oprindelig rod i buddistisk filosofi.

Det afgørende i mindfulness-træning er ikke så meget, hvad man vælger at fokusere på, men den opmærksomhed som man giver hvert øjeblik.

Grundholdninger i Mindfulness

• Ikke-vurderen
• Tålmodighed
• En begynders sind
• Tillid
• Ikke-stræben
• Accept
• Give slip

Læs mere og se filmen om mindfulness med Stina

Kilder:

Mindfullife.dk

Dansk Center for Mindfulness

En hilsen, et buk til dig

Hvordan udfører du namaste? Ved at bøje dig eller lave et såkaldt “buk”. Håndfladerne trykkes blidt mod hinanden foran hjertet og efterfølgende føres hænderne op til panden, mens du bøjer dig fremover. Udføres i fællesskab og oftest i slutningen eller starten af en yoga time.

Kærlighedshormonet

Oxytocin er et hormon som findes naturligt i kroppen. Det kaldes populært for ’kærlighedshormonet’. Det har fået dette navn, fordi det blandt andet udskilles ved lange kram, forlænget øjenkontakt, kys og sex. Flere studier påviser også dette.

Oxytocin giver en følelse af lykke og velvære, og derfor menes det at have betydning for, når mennesker knytter tætte bånd til hinanden.

Kvinder har højere koncentrationer af oxytocin i kroppen end mænd, og hos kvinder spiller oxytocin en vigtig rolle ved amning og fødsel.

Oxytocin udskilles fra en lille kirtel i hjernen kaldet hypofysen.

Oxytocin virker flere forskellige steder i kroppen:

Hjerne: Oxytocin indgår i det såkaldte ’belønningssystem’ i hjernen, i samspil med dopamin. Derfor får man en følelse af lykke og velvære, når oxytocin frigives.

Bryster: Oxytocin frigives ved amning når brystvorterne stimuleres. Oxytocin fører til at mælkekirtlerne i brysterne klemmer sig sammen, så mælken presses ud.

Livmoder/fødsel: Når oxytocin udskilles i forbindelse med fødsel får det livmoderen til at trække sig sammen. Det skaber et stræk i livmoderhalsen, som fører til at mere oxytocin frigives, hvilket giver flere sammentrækninger og sådan bliver det ved til barnet er født. Denne mekanisme kaldes i fagsprog positiv feedback.

Udover disse effekter kan oxytocin også sænke mængden af stresshormoner som binyrebarkhormon, så man bliver mere afslappet og tryg.

Kilde: Netdoktor

Trække sig tilbage, tilbagetog, tilflugtssted

Et retreat kan vare fra en halv dag til flere dage, uger og måneder.

På et retreat kan du blive bekendt med den del af dig, der i hverdagen er fortravlet og fylder alle de vågne timers mellemrum med aktivitet.

Eksempler på indhold på et retreat: Meditation, yoga eller anden mindful movement, stilhed, mindful spisning, tid til refleksion

Serotonin er et lykkestof

Serotonin forbindes ofte med følelsen af veltilpashed og lykke. Et generelt nedsat niveau af serotonin i hjernen er forbundet med depression. Men serotonin spiller også en rolle i reguleringen af appetit, søvn, hukommelse og meget andet.

Størstedelen af den serotonin, der er i kroppen, befinder sig dog i de nerveceller, der koordinerer bevægelserne af vores mavetarm-system. Serotonin har altså en stor betydning for vores mave-tarm system.

Serotonin har mange forskellige virkninger og funktioner alt efter, hvor i hjernen det frigives. I nogle områder påvirker det hukommelsen og situationsopfattelsen, mens det i andre områder påvirker humøret. Denne påvirkning opstår via nerveceller.

Serotonin virker mellem to nerveceller.

Neurotransmittere er kemiske stoffer, der findes i hjernen. Deres funktion er at muliggøre kommunikation mellem hjerneceller (neuroner).

Kilde: Netdoktor

Hvad er stress?

Begrebet stress anvendes på flere forskellige måder. Oprindeligt brugte man det i den teknologiske litteratur om en påvirkning eller belastning, man kunne være udsat for.

I psykologisk litteratur er stressbegrebet især baseret på følgende definition:

“Stress defineres som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende”.

Her er altså tale om et samspil mellem omgivelser og individ samt en belastning, der har en sådan størrelse, at den har konsekvenser for individets velbefindende.

I medicinsk sammenhæng er stress en tilstand i kroppen (organismen), det vil sige effekten af en påvirkning.

Denne tilstand har både en fysiologisk og psykologisk side og er altså et bredere begreb end det, psykologerne bruger.

Rent fysisk er stresstilstanden kendetegnet ved, at det såkaldte sympatiske nervesystem, der får blodtryk og puls til at stige, aktiveres. Desuden sker der en energimobilisering, idet stofskiftet forskydes i katabol (nedbrydende) retning, så blodets indhold af sukker og fedt øges. Samtidig bliver immunforsvaret påvirket. Det betyder, at risikoen for udvikling af sygdom på længere sigt øges.

Psykisk giver stress en række forskellige uspecifikke symptomer, hvoraf søvnløshed, anspændthed, irritabilitet og ulyst er de mest karakteristiske.

Stress er altså ikke en sygdom, men kroppens reaktion på en belastning. Længerevarende belastninger fører ofte til en belastningstilstand eller tilpasningsreaktion, som er optaget på WHO’s sygdomsklassifikation under psykiske sygdomme. Om belastningen eller stresstilstanden giver helbredsmæssige konsekvenser, afhænger af mange faktorer, der indbyrdes påvirker hinanden:

• Belastningens styrke og varighed.
• Hvordan belastningen opleves og vurderes af den stressramte.
• Personlige og miljøbestemte ressourcer hos den stressramte.
• Hvordan den stressramte håndterer belastningen (coping).
• Hvilken grad af fysiske reaktioner og symptomer belastningen medfører.
• Sygdomsfølsomhed hos den stressramte.

Kilde: Netdoktor

Traditionel Chinese Medicine, på dansk Traditionel Kinesisk Medicin

Et årtusind gammel diagnose- og behandlingssystem, der stammer fra Kina med lægevidenskabelige kilder, som er mere end 4000 år gamle. Man har igennem årene videreudviklet den oprindelige viden, sådan at man i dag har en helstøbt lægevidenskab, som hjælper syge mennesker med at blive raske.

Er i dag også meget udbredt i den vestlige kultur, bl.a. har mange mennesker glæde af akupunktur, akupressur, yin yoga med fokus på meridianbaner og anvendelsen af urter til helbredelse af ubalancer i kroppen.

Indenfor TCM betragtes mennesket som en helhed, der bør være i balance, fysisk og psykisk samt i forhold til sine omgivelser. Forskubbes denne balance af en eller flere grunde opstår ubalance, der kan resultere i sygdom.

Kilder:

Jo Phee Yin Yoga uddannelse

Sundhedsguiden.dk

Det sejrende åndedræt

Dette åndedræt har du måske mødt i yogaundervisningen. Det kalldes på sanskrit: Ujjayi pranayama.

Det er en kraftfuld åndedrætsøvelse, der renser og skaber frit energiflow i kroppens energibaner, hvor energien strømmer. Samtidig giver den en indre varme, og regulerer det parasympatiske nervesystem (beroliger).

Kan laves som en seperat åndedrætsøvelse og også samtidig med du laver yoga.

Repræsenterer henholdsvis det mørke og det lyse, nat og dag, kvinde og mand

Yin og yang er principper i kinesisk filosofi.

Balanceforholdet mellem yin og yang viser sig i alt, i årstidernes skiften, naturens rytme, i hele kosmos, i riget, i familien, i det enkelte individ, i kroppens enkeltdele.

Yin- og yang komplementariteten findes for eksempel i den kinesiske opfattelse af de fem elementer, i akupunktur, i kosmos, dualisme og modsætninger.

At forene

Kroppen og sindet forenes gennem øvelser. Øvelserne indebærer fysiske stillinger (kaldet asanas) og åndedrætsteknikker (kaldet pranayamas).

Læs mere om de specifikke yogaformer HER