Corona i kroppen

Det værste var

Ondt i ryggen og nakken.

Da corona-virussen kom ind i min krop og lagde mig på langs et par dage. Min krop ville sove. Lidt feber og træthed.

Og så den der smerte midt på ryggen og i nakken. Om det var fordi jeg sov på den nye gæsteseng eller det var virussen, er usagt. Der er ikke så meget at være i tvivl om. Min krop skulle hvile så meget som muligt.

Denne gang var alligevel anderledes

Sidst jeg var syg, sådan for alvor lagt ned, var tilbage i 2013. Der fik jeg konstateret virus på balancenerven.

Jeg sov 12 timer eller mere i døgnet i to uger, da jeg først gav mig selv lov.

Efter ca. 4 måneder var jeg ovenpå igen. “Senfølgerne” var træthed og manglende motivation, næsten ingen overskud, mistede hurtigt overblik og brug for fred.

I 2013 var mindfulness først begyndt at blive en del af min hverdag. Jeg havde afprøvet meditation i flere år, men det var ikke blevet en rutine.

Træning af opmærksomheden til at være i nuet, dette øjeblik, gjorde oplevelsen af denne omgang med sygdom anderledes.

Jeg tror selv på, at det skyldes min daglige meditation og yoga-praksis over nu flere år.

Om man ligefrem kan blive “god” til at være syg?

Måske ikke noget jeg selv vil prale med, men min oplevelse er, at det er en rar følelse at jeg ved, at jeg kan møde sygdom (eller andet ubehageligt) med en nysgerrighed og rummelighed.

Byd alle “gæster” indenfor

Havde jeg smerter? Ja!

Var det træls at være syg? Ja!

Blev jeg irritabel og kort for hovedet? Ja!

Følte jeg mig isoleret? Ja!

Var jeg bange? Nej!

Jeg brugte mine mindfulness-værktøjer, de rolige langsomme vejrtrækninger og stilheden til at byde det ubehagelige velkommen.

De ubehagelige tanker, fysiske sansninger og følelser.

 

At byde det ubehagelige velkommen

– det har den afghanske digter Rumi skrevet et digt om, som jeg sætter stor pris på og jeg vender tilbage til igen og igen.

Adgang til digtet længere nede på siden 

Det var sådan en befrielse at mærke, hvilken forskel det gjorde for oplevelsen af at være syg og ubehjælpelig.

At tillade mig selv at være.

Som jeg havde det i det øjeblik.

Og det næste øjeblik.

Min træn-hver-dag-top-3-liste

  1. Yoga
  2. Meditation
  3. Dybe åndedrag

Disse 3 elementer blev fundamentet for en anderledes oplevelse af sygdom i kroppen. Og jeg håber meget, at i det tilfælde at jeg skulle blive sengeliggende en anden gang, så har jeg stadig mit fundament, og jeg kan være “med det, der er”.

Og selvfølgelig genopbygning med styrke- og konditions-træning og en masse gode grøntsager og andre sunde lækkerier.

Vil du dele dine erfaringer?

Måske har du erfaringer du har lyst til at dele om det at mærke din krop under pres. Om det er sygdom eller andet.

Så hører jeg gerne, hvordan du tackler det, for vi kan alle blive inspireret af hinanden.

Du kan skrive i kommentarer nedenfor. Skriv om det kun er besked til mig eller om du vil dele med andre her i vores community. 

For at læse digtet, kræver det at du er medlem.

Del dine tanker