Hvad gør man, når verden er ustabil?

Forgængelighed

Jeg læser i øjeblikket bogen* “Forelsket i Verden” af den verdenskendte tibetanske meditationsmester Yongey Mingyur Rinpoche.

Forgængelighed. Det gentager han igen og igen i bogen. Forgængelig kan beskrives som, at INGENTING varer evigt. Noget må dø for at andet kan få liv. Årstiderne skifter. Livet er cirkulært.

Egne små og store kriser, kan blive lettere at håndtere, når vi opdager og accepterer forgængelighed som et faktum (og måske er det først i en høj alder det sker).

Lige nu er verden ustabil, og vores egne problemer kan synes meget små og ligegyldige.

Jeg vil gerne dele med dig, hvad andre gør for at nedtone stress og bekymringer i den tid vi lever i. For selvom vi accepterer livets forgængelighed, så kan vi stadig bekymre os om fremtiden. Det er menneskeligt og næste-kærlighed.

Hvordan navigerer vi bedst i utryghed og ustabilitet?

Usikkerhed og ustabilitet vil altid kunne opstå i vores liv. På alle tider og i alle aldre. Det kender jeg fra mig selv. Men gentager det sig for ofte, så udvikler det sig til utryghed og pres.

PRES bliver over længere tid til STRESS, som over længere tid kan udvikle sig til depression, som kan udvikle sig til…

Det er tid til at revurdere, hvordan vi er og lever med hinanden – og først og fremmest, hvordan vi er sammen med os selv.

Det siger Renée Toft Simonsen

I bogen Jeg Er F*cking Hot fra 2018, skriver psykolog Renée Toft Simonsen bl.a. om sårbarhed. Hun er enig medprof. i almenpsykologi Svend Brinkmann så langt, at vi skal være noget for hinanden og fællesskabet. Men hun er uenig, når han siger, at vi ikke skal vende blikket indad.

Ifølge Renée er det at lytte ind, et forfinet psykologisk og spirituelt værktøj, som vi helt konkret kan bruge både i hverdagen, og når vi mister orienteringen.

Jeg giver Renée ret. Der skal være en balance. Og når vi vender blikket indad en gang imellem, så får vi muligheden for at tillade os selv at være sårbare.

Når vi er sårbare, så kan vi også skabe forbindelse til andre mennesker, deres hjerte og deres sårbarhed. Det vi kender som medfølelse – og compassion.

Hvis vi kun er opmærksomme på det, der er udenfor os selv, så mister vi fodfæstet. Måske er der nogen få, der går fri.

Når vi øver at lytte til vores indre vis-kvinde eller vis-mand, så er der “noget” i os alle, der ved. Noget, der er klogere end vores ego. Om det er hjertet, sjælen eller noget helt andet er ikke så vigtigt. Nogen kalder det også for mavefornemmelse.

Sådan kan du finde stabilitet midt i al uroen

Vi ønsker alle at hjælpe andre. Hvem vil ikke gerne det?

Og hvad med dig selv? Du kan også hjælpe dig selv.

Så giv dig selv et øjeblik – alene – mindst en gang om dagen.

Hvad vi end tror på, hvad vi end finder vigtigst, så vil ustabilitet og forgængelighed altid være et livsvilkår. Du kan ikke gardere dig mod bomber eller ekstremitet.

Men du kan vælge at starte med dig selv.

Give dig selv et øjebliks stilhed. Trække vejret dybt. Skriv gerne lidt noter. Få tankerne ud af hovedet.

Mærke at der er noget inde i dig, der er stabilt. Et roligt sted du kan vende tilbage til.

Også selvom det er svært at få øje på.

Jo flere gange du tager en pause, lægger mærke til dit åndedræts bevægelse i kroppen, jo nemmere vil det blive for dig at komme tættere på indre stabilitet og ro. Også selvom der raser uro og er ustabilitet lige uden for din hoveddør eller mange tusinde kilometer væk.

Når jeg giver mig selv tid…

…så oplever jeg, at jeg er mere

• åben over for det jeg møder,
• sansende og oplever mennesker, ting, situationer, med en nysgerrighed som om det er første gang i mit liv,
• rummelig, medfølende og tilgivende – om det jeg møder er behageligt eller ubehageligt.

Det er rart. Som at læne sig op ad en stor kraftig og stabil træstamme.

Og jeg ved du kan finde ind til det også. Fordi jeg ser det iblandt de mennesker jeg guider gennem mindfulness og yoga.

God fornøjelse med at finde din indre ro og stabilitet.