Kan hjernetræning give overskud og gøre dig afslappet?
Hvorfor egentlig træne sin hjerne?
Og kan kan hjernetræning give overskud og gøre dig afslappet?
Dovenskab, sygdom og inaktivitet er hjernens og kroppens værste fjende, så det gælder om at udfordre hjernen dagligt for at holde den frisk.
Det er ikke kun Sudoku og kryds-og-tværs, Wordfeud eller hækling, der træner hjernen. Det gør fysisk træning også.
Systematisk hjernetræning holder din hjerne (og dig) yngre.
Jeg vil her give dig et lynhurtigt overblik over nyeste hjerneforskning, hvad hjernetræning gør godt for, og én måde du kan træne din hjerne på!
Helt kort
Den menneskelige hjerne består af tusindvis af nerveceller og af en masse synapser, der kan beskrives som små broer mellem de enkelte nerveceller.
Vi kan påvirke hjernens celler og dermed vores (uhensigtsmæssige) vaner
Forskning viser, at
- Når man udfordrer sin hjerne, vokser antallet af synapser, og derved styrkes netværket i hjernen. Man kan sammenligne det med at udbygge et motorvejsnet.
- Jo flere spor, man bygger, jo flere veje har man at køre på.
- Hvis du kører nogle nye veje – altså træner andre netværk i hjernen, end dem du plejer, så får du en mere fleksibel hjerne, der er meget omstillingsparat.
De helbredsmæssige fordele (ud over mere livskvalitet*)
- Mennesker, der har brugt hjernen aktivt gennem hele livet, udsætter demens med fire og et halvt år i forhold til dem, der ikke har brugt deres hjerne så meget.
- Du styrker din korttidshukommelse.
- Lettere ved at kommunikere i en venlig tone, lytte med nærvær og møde andre med et åbent sind.
- Bedre til at tage sig tid til sig selv og have overskud til fællesskabet.
- Mentalt overskud til at forstå og bidrage til andre og verden.
- En fleksibel og omstillingsparat hjerne gør dig i stand til at slappe bedre af, bl.a. fordi du bliver i stand til at ændre gamle uhensigtsmæssige mønstre, der skaber modstand, utryghed og uro.
- Når DU slapper af, så aktiverer du den del af det autonome nervesystem, der hedder det parasympatiske nervesystem. På sigt bliver du bedre og bedre til at finde ro og afslapning.
*Livskvalitet handler også om andet end at have en sund krop og hjerne. En undersøgelse som Gallup har udført for Realdania i 2018 viser, at mennesker der bor i landdistrikter oplever højere livskvalitet end folk der bor i hovedstaden. Måske handler det om nærhed, fællesskaber og være tæt på naturen på landet. En mere rolig hverdag end i byerne med trængsel til og fra job, socialt belastede områder osv.
Hjernetræning kan f.eks. være meditation
Jeg møder ind imellem den her: “Jamen Stina, jeg kan altså ikke sidde stille længe nok til, at jeg slapper af! Jeg vil hellere bare læse en bog eller gå en tur. Så slapper jeg af.”
Fair nok.
Men lige nu er fokus på at TRÆNE HJERNEN. Medmindre du læser faglitteratur eller løser opgaver, så er en krimi ikke det mest udfordrende for hjernen (især ikke hvis du KUN læser krimier).
Hvorfor sætte tid af til at meditere?
Ønsker vi at styrke netværket i hjernen og gøre den mere fleksibel, må vi træne den.
Meditation på mange måder
Meditation kan foregå både siddende, gående, liggende og i bevægelse. Og husk at starte i det små, stille og roligt og med tålmodighed. Der er ingen grund til at overdrive og tro, at meditation er det samme som at sidde i skrædderstilling flere timer i træk som en Buddha.
Specifik hjerneforskning viser resultater på positive forandringer i hjernen ved regelmæssig træning af mindfulness og meditation. Her er de vigtigste resultater i overskrifter:
Du bliver gladere: Aktiviteten i højre pandelap, som styrer følelser som irritation, vrede, angst, depression og afsky, forskydes over i venstre pandelap, som styrer følelser som entusiasme, nysgerrighed, glæde og lykke. Det betyder, at du generelt bliver et gladere menneske.
Tykkere hjernebark: Din hjernebark bliver tykkere i de områder, der styrer opmærksomhed, avanceret tænkning og planlægning.
Hjernen samarbejder: Samarbejdet mellem dine to hjernehalvdele bliver bedre.
Nye hjerneceller: Du danner nye hjerneceller, så din samlede kapacitet bliver større.
Hullerne lappes: De huller, som stresshormonet kortisol danner i hippocampus ved langtidsstress lapper sig selv.
Kilde: Dr. Richard Davidson, anerkendt amerikansk hjerneforsker
Når du sætter tid af
Når du vælger at sætte tid af, tage dig tiden til at meditere – og gør det – så vil du kunne opleve:
>> Når man kan sidde stille og lade kroppen være som den er, følelserne som de er, tankerne som de er, ikke gøre noget, ikke handle, ikke ville væk fra det, så begynder kroppen at bringe sig selv i balance – den falder til ro. Den parasympatiske del af det autonome nervesystem aktiveres. <<
Citat: Jacob Piet, ph.d. psykolog
Dit mentale helbred kan påvirkes på mange måder. Og meditation er bare en af dem. Helt personligt tillader jeg mig at kalde det en rigtig dejlig vane, jeg ikke ønsker at slippe igen.
Det er aldrig for sent at gå i gang med at træne hjernen.
Hvorfor nu?
Kan du se fordelene? Kan hjernetræning give overskud og gøre dig afslappet?
Håber det står klarere, at med hjernetræning får du mere overskud, og krop og sind slapper mere af.
Har du brug for én, der kan hjælpe dig med at finde tid i kalenderen? Til at træne din hjerne. Jeg vil gerne hjælpe dig med at lære at meditere, finde en rutine – og holde din hjernetræning ved lige.
Eller vælger du at udsætte eller nedprioritere? Det er din krop, dit helbred, din sundhed, din performance. Regningen kommer før eller siden.
Just saying!
God fornøjelse med din hjernetræning.
For dig der vil vide lidt mere om hjernen og forskningen, kan du fortsætte læsningen herunder (små 2 minutters læsning)
Den lidt længere forklaring
Vores hjerne består af ca. 100 milliarder nerveceller, også kaldet neuroner.
I flere dele af hjernen, bl.a. inden for hippocampus, sker der løbende en dannelse af neuroner, som i et vist omfang også bevæger sig ud i den øvrige hjerne og bliver integreret i diverse netværk.
Det store antal nerveceller er indbyrdes forbundet i et ret kompliceret netværk. Hver enkelt neuron modtager forbindelser – som kaldes synapser – fra op til mellem 5.000 og 10.000 andre nerveceller og sender selv forbindelser til op til mellem 5.000 og 10.000 andre neuroner.
Hvordan nerveimpulser spreder sig inden for et givet netværk, når det aktiveres, afgøres af
- hvilke nerveceller, der er indbyrdes forbundne, og
- hvor effektive forbindelserne er med hensyn til enten at aktivere eller hæmme det næste neuron.
Og det er netop spredningen af aktivitet gennem cellenetværkene, som muliggør hjernens funktion og et menneskes løsning af opgaver lige fra at bevæge sig til at tænke og huske.
Hjerneforskningen
Indtil nu kan man altså se beviser på, at et individs viden er repræsenteret i form af hjernens netværksmønstre. Det kan oversættes til, at når vi som voksne bruger hjernen sker der ændringer i netværksforbindelserne.
Man kan scanne hjernen hos mennesker, der har gennemgået særligt ekstreme former for træning, og her se en omstrukturering af hjernen, som videnskaben formoder afspejler tilsvarende netværksændringer.
To eksempler på, at omstrukturering af hjernen er mulig
En kendt eksempel, som du måske har hørt om er, at nyansatte taxachauffører i London gennemgår en intensiv træning i at memorere navigation rundt mellem tusindvis af lokaliteter i den centrale del af London. I hele 2 år.
I en undersøgelse af taxachaufførernes hjerne viste scanninger, at den bagerste del af hippocampus (behandler rumlig hukommelse i hjernen) havde større volumen hos taxachaufførerne end kontrolgruppen.
Du får også lige et andet eksempel; man har ved hjernescanning af eliteviolinister påvist, at de har et større område i hjernen end andre til at repræsentere den venstre hånd (en hånd, der stilles ekstreme krav til i forbindelse med at spille violin).
Ovenstående fakta om hjernen er bl.a. hentet fra Jesper Mogensen, professor, leder af The Unit for Cognitive Neuroscience, KU og direktør for Research Centre for Brain Injury Rehabilitation