Lyt helt gratis – ingen reklamer eller andre forstyrrelser
Meditationer, digte og inspirerende interviews
Velkommen til min podcast Kroppen Som Vejviser
Alt for få af os er i kontakt med vores krop ud over, når den er syg, smerter eller opspændt. De færreste af os har lært, hvordan vi lytter til vores krop.
Det vil jeg virkelig gerne undersøge nærmere her i min podcast – og dele med dig, der lytter, så du kan blive inspireret.
Jeg deler både fra mit eget liv, og interviewer andre skønne mennesker, hvordan de er kommet i gang med at kommunikere og være i kontakt med deres egen krop, hvordan deres liv var før det, og hvordan de har det nu.
Min intention er, at du får glæde af det du hører. Og at du får lyst til at handle på noget i dit eget liv, søge mere information og viden, og måske kan du afprøve og integrere det, du tror kan virke for dig, ved at bruge kroppen som vejviser.
Har du forslag til hvem jeg skal interviewe i min podcast, nye meditationer, et spørgsmål eller andet, er du altid velkommen til at kontakte mig ved at sende en mail
Kære lytter, din støtte er guld værd
Mit arbejde med podcasten kommer fra hjertet — og jeg har valgt ikke at have sponsorer. Jeg har investeret tid i at lære at lave podcast og penge i udstyr til optagelse og redigering. Jeg elsker at lave podcast, og jeg nyder samtalerne med de spændende mennesker, der er med i podcasten.
Du kan støtte min podcast, og at det bliver muligt at fortsætte med at udgive nye episoder — du vælger helt selv.
Du kan:
- Give et like, stille spørgsmål og kommentere
- Klikke på “subscribe” til podcasten og/eller min YouTube kanal
- Dele en episode med en ven, hvis du tror det kan bidrage med noget godt i vedkommendes liv
- Modtage mit nyhedsbrev – så får du besked, når en ny episode udkommer
- “Smage” på yoga og meditationer helt gratis og uden forstyrrelser her
- Prøve 7 dage gratis i mit onlinefællesskab Stinas Space
Herunder finder du links til alle podcast episoder
Episode #18 udkommer den 26. november 2026
Podcast episode #17 Det vi mærker, men ikke kan forklare – hvordan familieopstilling mærkes i kroppen | Mette Nordahl
I denne episode taler jeg med Mette Nordahl.
Mette har udviklet PAF-kulturen – Power, Attitude & Focus – som skaber trivsel, stærke fællesskaber og udvikling i både folkeskoler og virksomheder.
Derudover arbejder hun med familieopstilling og organisationsopstilling, hvor hun hjælper mennesker, familier og teams med at bryde gamle mønstre og skabe varige forandringer.
Vi taler bl.a. om
-
Celler, magnetisme, kvantefysik og epigenetik
-
Hvordan en helt almindelig sten kan vække følelser i os
-
At familieopstilling er et shortcut i stedet for mange terapitimer
-
Længslen i os alle; at høre til og vi har ret til at høre til
#16 Hormoner er (livs)vigtige — hele livet! Før, under og efter overgangsalderen | Helle Læssøe
Glæd dig til at lytte! Efter mange opfordringer fra jer lyttere sætter vi denne gang fokus på overgangsalder, hormoner og livet med de ubalancer, kroppen oplever ved hormonmangler.
Jeg taler med sygeplejerske og hormonekspert Helle Læssøe.
Vi taler bl.a. om
-
Hormonbehandling efter brystkræft stadig er NO GO!
-
Progesteron — det glemte “moder”-hormon — og hvorfor fokus ofte kun er på hormonet østradiol
-
Risici ved ubehandlet hormonmangel: Forhøjet blodtryk, knogleskørhed, hjerte-kar-problemer og inflammation og givetvis demens
-
Hormonspiral, p-piller og hormonforstyrrende stoffers betydning for kroppen
-
Mænd og hormonbehandling – bl.a. hjælp mod topmave, hyppige toiletbesøg og “slap stråle”
Podcast episode #15 Kroppen spejler dit liv | Jonna Eierslev Christensen
Glæd dig til et brag af en sæsonåbner!
Vi taler bl.a. om den feminine urkraft og den vildt hurtige udvikling af kunstig intelligens, der kalder på, at vi dyrker fællesskabet, det vi kan bidrage med hver især og deler meget mere med hinanden.
Jonna deler også en række konkrete råd til, hvordan du bliver bedre til at mærke kroppen og handle på det, den fortæller dig.
Vi taler også om
- Hvordan du starter dagen med mere ro og nærvær
- Hvordan kroppen hjælper dig med at mærke et ægte ja eller nej
- Forpligtelse og hvorfor ethvert tilvalg også er et fravalg
- At turde følge sin lidenskab og bruge sine talenter
Podcast episode #14 Om at være… offline | Stina Bavnhøj
I denne sommeropsamling får du et overblik over årets fem podcastsamtaler.
Jeg deler også min egen overraskende oplevelse med at trække stikket fra sociale medier – og hvad kroppen lærte mig om nærvær, kreativitet og indre ro.
Samtidig løfter jeg lidt af sløret for temaerne i den kommende sæson.
God lytning – og rigtig god sommer ☀️
Podcast episode #13 Dine vaner skaber dit liv | Philip Tingleff
I denne episode taler jeg med Philip Tingleff, klinisk diætist, vanecoach og ejer af Vanehuset.
Som 20-årig begyndte Philip for alvor at arbejde med sin sundhed og træning, efter år med udfordringer som kroniske smerter, ulykker og lav vægt.
I dag vejleder han især overvægtige – men også alle andre – i at skabe sunde vaner, der holder.
Philip deler også sin refleksion over livets formål, inspireret af bogen “De 5 ting døende fortryder mest” af Bronnie Ware. Undervejs tager vi en dyb vejrtrækning – prøv det også, mens du lytter!
I podcasten taler vi bl.a. om:
- Hvorfor det er svært at ændre vaner – og hvordan man holder fast i dem
- Træning som mental opladning og smertehåndtering (f.eks. ved Scheuermann)
- Bevægelse som forebyggelse mod angst, depression og stress
Podcast episode #12 Mærk Kroppen Hele Året | Stine Josefine Dige
I denne episode taler jeg med Stine Josefine Dige. Hun er yogainstruktør, forfatter til digtsamlinger og flere bøger for både børn og voksne.
Hun er på en mission for Moder Jord og arbejder også som kropsbehandler i kontakt med jorden.
Stine er et dybt passioneret menneske, og det hun virkelig brænder for er at hjælpe andre mennesker til et smertefrit liv og øge opmærksomheden til vores forbundethed til jorden.
I podcasten taler vi bl.a. om:
- Stines bevidste valg af at markere sin overgangsalder med en “rites de passage” (overgangen fra én status til en anden)
- Hvilken forskel det kan gøre at samle bare lidt skrald hver dag på sin vej
- Klima, hormonforstyrrende stoffer, infantilitet, reagensglasbørn og håb
Podcast episode #11 Kroppen som vejviser eller vildleder? | Morten Lind
I denne episode taler jeg med Morten Lind, speciallæge og overlæge i anæstesi og intensiv terapi, familiefar og sportsmand.
Morten har truffet nogle ret usædvanlige valg i livet, og hans krop har været sat på prøve mange gange.
I podcasten taler vi bl.a. om:
- Hvad der fik Morten til at stoppe op i livet, selvom han havde “alt”
- Krise, skilsmisse, stress, kærestesorg og rigtige venner
- At vælge at blive “semi-pensionist” i en alder af 50 år
- Følelsen af rastløshed — et “hul” indeni, der hele tiden vil fyldes op
- Accept og taknemmelighed
Podcast episode #10 Kroppens mange sprog | Tobias Anker Stripp
I denne episode taler jeg med Tobias Anker Stripp, læge (cand.med.), forsker (phD)og certificeret reiki mester.
For mig var det en lærerig og inspirerende samtale, som har udvidet min forståelse af kroppen som vejviser. Jeg håber du også får glæde af Tobias’ viden og visdom.
I podcasten taler vi bl.a. om:
- Tobias interesse i det eksistentielle og åndeliges betydning for sundhed og sygdom
- Meningsfuldhed og refleksion over sit formål med livet
- Hvad kroppens formål egentlig er
- Den videnskabelige viden vi har om kroppen
Podcast episode #9 Kroppen som kompas i et travlt liv | Melissa Thøgersen
I denne episode taler jeg med Melissa. Hun er født og opvokset i USA, har boet i Danmark i 11 år, gift og har tre børn og så arbejder hun i en international virksomhed.
Hun deler bl.a., hvordan hun mærker stemninger og kommunikerer med sin krop. Men hun har ikke altid lyttet til, når kroppen råbte på pauser. Du kan glæde dig til at høre, hvordan hun for nylig har lært at skabe mere overskud og positiv energi i en travl hverdag.
#8 Her begynder 2026: Indsigter og nytårsmeditation | Stina Bavnhøj
I denne episode samler jeg op på året og kigger fremad.
Du kan bl.a. høre om:
- Hvorfor det er værd at lytte til de 5 gæster jeg har interviewet
- Min indre rejse i 2025, og hvordan det kan gøre en forskel for dig og din udvikling
- Energierne i december 2025 og det nye år 2026
og en 10 minutters guidet NYTÅRSmeditation til dig til at skabe retning for dit nye år med mulighed for at manifestere lige præcis dét, du ønsker.
Janne har været på en ret vild rejse de sidste fire år. Hun fortæller, hvordan en smerte i højre arm og mødet med en fysioterapeut blev hendes wake up call og gjorde, at hun satte bremsen i og ændrede kurs i sit liv. Først da begyndte hun virkelig at lytte til sin krop og forstå dens signaler.
Du kan også høre Janne fortælle om en næsten uvirkelig oplevelse hun havde, da hun var på et retreat og stod under et træ i regnvejr, og som hun først bagefter kunne se, var en klar besked til hende.
Podcast episode #6 Sensitive børn, sjælens sprog og kroppens visdom | Sanne Badino
Sensitive børn har en kæmpe plads i Sannes hjerte, og det er hendes store ønske, at de og deres forældre imødekommer sensitiviteten fremfor at undertrykke den. Hvordan det er muligt, fortæller Sanne om i denne episode.
Glæd dig også til at høre om en alternativ vej til fertilitet.
Et møde med en healer og clairvoyant da hun var 18 år, åbnede døren til, at det nu mere end 20 år senere er blevet Sannes levevej.
Podcast episode #5 Vi er sjælfulde energivæsner | Nina Bentzon
Hvis du vil inspireres til at bruge din krop som vejviser, så kan du virkelig glæde dig til at lytte til samtalen med Nina Bentzon. Jeg fik gåsehud flere gange undervejs, for Ninas livshistorie og store visdom er usædvanlig. Vi talte om, hvilke konsekvenser det kan have at give sin energi til andre, en alternativ vej ind i at undfange børn og om at gå stuegang i sig selv.
Podcast episode #4 Rejsen ud og hjem til sig selv | Mette Maja Mouritsen
Lyt til denne nærværende samtale med Mette Maja Mouritsen. Hun har altid været meget fysisk aktiv, og selvom hun løb 3 lange ture om ugen og arbejdede som læge, så var kontakten til kroppen overvejende på det motoriske plan, og hun oplevede at blive ramt af stress, da hun var midt i 40’erne. Mindfulness blev den første åbning for hende til det at mærke sig selv og sin krop igen.
Podcast episode #3 Mød kroppen med kærlighed | Jonna Eierslev Christensen
Jonna deler kærligt ud af sin visdom og egne erfaringer gennem sit nu 70-årige liv, hvor hun har bevæget sig fra at være en “redder” til at være et kærligt og ansvarligt vidne til sig selv, sine klienter og sine relationer. Og så har hun udviklet Samskabertrekanten og jeg vil også kalde hende en “fødselshjælper” – for hun hjælper de klienter, der kommer til hende med at få et nyt liv, ved at forløse traumer, smerter og blokeringer.
Podcast episode #2 Stinas stresshistorie og vej til at bruge kroppen som vejviser
Lyt til min egen stresshistorie, og hvordan jeg har lært at få øje på, at alt hvad jeg møder i form af smerter, sygdom, sorg og andre krisesituationer er fine gaver, der venter på at blive foldet ud.
Om det umiddelbart giver mening eller ej, så lyt med og bliv inspireret og få også et af mine værktøjer, som jeg bruger dagligt til at træne min opmærksomhed til nuet – og til kroppens signalere.
Podcast episode #1 Intro til Kroppen Som Vejviser
Lyt til episode #1 – her giver jeg en kort introduktion til podcasten.
Det er et godt sted at starte, hvis du er helt ny i “mit space”.
