Podcast episode #12 Mærk Kroppen Hele Året | Stine Josefine Dige

Klik på play herover – og LYT

I denne episode taler jeg med Stine Josefine Dige. Hun er yogainstruktør, forfatter til digtsamlinger og flere bøger for både børn og voksne.

Hun er på en mission for Moder Jord og arbejder også som kropsbehandler i kontakt med jorden.

Stine er et dybt passioneret menneske, og det hun virkelig brænder for er at hjælpe andre mennesker til et smertefrit liv og øge opmærksomheden til vores forbundethed til jorden.

Kroppen bliver i den grad brugt som vejviser af Stine – hver dag, og Stine er det man kan kalde ekspert i at økonomisere med sine egne ressourcer.

Stine giver nogle helt konkrete værktøjer og tips til at mærke og vurdere dit energiniveau, og jeg håber, du kan bruge det i dit eget liv.

Især til sidst i podcasten, hvor hun fortæller om fordelene ved at starte sin morgen med en opmærksomhed til kroppen og til sin vejrtrækning – HVER dag.

Vi kommer også omkring Stines seneste digtsamling ‘Helårsregn’, bl.a. hvad titlen betyder og Stine læser op fra digtsamlingen – det er cirka 55 minutter inde i podcasten.

Jeg håber du får glæde af at lytte til Stine og hendes vigtige bidrag til at gøre en forskel for alt levende – og så har Stine bare en kæmpe livsglæde, der smitter på den fede måde.

Tak til Stine for en virkelig spændende og vigtig samtale, og tak for at være gæst i podcasten.

Stines faglige baggrund

  • Yogainstruktør
  • Traditionel thaimassør, kropsbehandler
  • Forfatter
  • Uddannet sociolog fra KU med tillægsuddannelse i journalistisk fra DJH

Stine Josefine Dige og Stina Bavnhøj

I podcasten taler vi bl.a. om:

  • Stines bevidste valg af at markere sin overgangsalder med en “rites de passage” (overgangen fra én status til en anden)
  • At være i kloster i Thailand uden telefon, neglelak, dagbog, uden at måtte nyde naturen eller lave sine daglige yogapraksis
  • At erfare, hvor priviligeret et liv vi har i Danmark
  • Angsten for at blive “ældre” og hvad der kommer til at ske
  • Behandlingsformen “Folkets massage”
  • Hvilken forskel det kan gøre at samle bare lidt skrald hver dag på sin vej
  • Betydningen af at være flyttet fra København til vandkantsDanmark
  • Energier og hvordan vi kan mærke dem – og at kalde det mod, når vi tør respektere egne ressourcer
  • At mennesker er natur og hvordan vi måske har fjernet os fra naturen og betragter det som et kulturfænomen
  • Hvordan Stines forhold til jorden opstod, og hvordan hendes indre “Greta Thunberg” blev vækket
  • Klima, hormonforstyrrende stoffer, infantilitet, reagensglasbørn og håb
  • Hvordan yogaen kan være en del af løsningen på at passe på jordens ressourcer
  • Høstfester og taknemmelighed
  • Større rummelighed, accept og nærvær til nuet jo ældre man bliver
  • Vejrtrækningen som et kraftfuldt redskab
  • Spøgelsesgarn og skraldeprojekt med børn med affald fra Øresund

Stine Josefine Dige læser op fra sin digtsamling Helårsregn

Links

Her kan du komme i kontakt med Stine Josefine Dige

Du kan også lytte til podcasten det sted, du normalt lytter – og du kan også lytte med på YouTube, hvis det er din foretrukne kanal.

Episode #13 udkommer 28. maj 2026

“Disclaimer”: Det er VIGTIGT for mig at sige, at hvad der virker og er sandt for mig, og for den jeg interviewer ikke behøver at være det samme, og det behøver ikke at virke eller være sandt for dig. Du skal finde din vej, ligesom vi har gjort det, og bruge alt det du synes giver mening for dig, og lade resten ligge.

Du kan høre flere gratis meditationer og prøve Stinas yoga gratis og uden forstyrrelser lige her: https://stinabavnhoj.dk/

Du kan få adgang til endnu mere, og lige når det passer dig i mit onlinefællesskab Stinas Space med LIVE yoga, meditationer og webinarer – også på REPLAY – samt et stort onlinebibliotek.

Prøv Stinas Space yoga med det samme – du får 7 gratis dage at starte med

Har du forslag til hvem jeg skal interviewe i min podcast, nye meditationer, et spørgsmål eller andet, er du altid velkommen til at kontakte mig på min mail: kontoret@stinabavnhoj.dk

Tak fordi du gør noget godt for dig selv, din krop og din mentale sundhed.

God fornøjelse.

Kærlig hilsen

Stina

Del dine tanker