Podcast episode #13 Dine vaner skaber dit liv | Philip Tingleff
Klik på play herover – og LYT
I denne episode taler jeg med Philip Tingleff, klinisk diætist, vanecoach og ejer af Vanehuset.
Som 20-årig begyndte Philip for alvor at arbejde med sin sundhed og træning, efter år med udfordringer som kroniske smerter, ulykker og lav vægt. Han opdagede, at hans kost ikke gav ham den næring, han havde brug for til at holde sig stærk, sund og opbygge muskler.
I dag vejleder han især overvægtige – men også alle andre – i at skabe sunde vaner, der holder. Og styrketræning er hans eget frirum og en vigtig pause fra arbejdsdagen og familielivet med to døtre.
Philip deler også sin refleksion over livets formål, inspireret af bogen “De 5 ting døende fortryder mest” af Bronnie Ware. Undervejs tager vi en dyb vejrtrækning – prøv det også, mens du lytter!
Jeg elsker den ærlighed og nysgerrighed, Philip har, da jeg spørger ind til, hvordan han egentlig sanser og kommunikerer med sin krop. Det får vi en virkelig god snak om, og jeg håber du kan bruge Philips refleksioner — og at du også er nysgerrig på at lytte til kroppen.
Tak til Philip for at være gæst i podcasten.
Philips faglige baggrund
- Klinisk diætist
- Vanecoach

Stina Bavnhøj og Philip Tingleff
I podcasten taler vi bl.a. om:
- Ønsket om at tabe sig eller tage på
- Hvorfor det er svært at ændre vaner – og hvordan man holder fast i dem
- Hvordan Station2 på TV2 inspirerede Philip til at ændre sit udseende
- Ydre vs. indre motivation
- Træning som mental opladning og smertehåndtering (f.eks. ved Scheuermann)
- Bevægelse som forebyggelse mod angst, depression og stress
- Mantraer som “Man fortryder aldrig en træning” og “Runners High”
- Temptation bundling (nudging) for dem, der ikke brænder for træning
- At starte stille og roligt – og have backup-planer
- At mærke kroppen (og hvorfor det kan være svært)
- Effekten af meditation og gå i bare fødder
- Glæden ved en krop, der fungerer
- 20-sekunders reglen

Philip Tingleff
Her kan du komme i kontakt med Philip Tingleff og Vanehuset
Du kan også lytte til podcasten det sted, du normalt lytter – og du kan også lytte med på YouTube, hvis det er din foretrukne kanal.
Episode #14 udkommer 25. juni 2026
“Disclaimer”: Det er VIGTIGT for mig at sige, at hvad der virker og er sandt for mig, og for den jeg interviewer ikke behøver at være det samme, og det behøver ikke at virke eller være sandt for dig. Du skal finde din vej, ligesom vi har gjort det, og bruge alt det du synes giver mening for dig, og lade resten ligge.
—
Du kan høre flere gratis meditationer og prøve Stinas yoga gratis og uden forstyrrelser lige her på min hjemmeside
Du kan få adgang til endnu mere, og lige når det passer dig i mit onlinefællesskab Stinas Space med LIVE yoga, meditationer og webinarer – også på REPLAY – samt et stort onlinebibliotek.
Prøv Stinas Space yoga og meditationer med det samme – du får 7 gratis dage at starte med
Har du forslag til hvem jeg skal interviewe i min podcast, nye meditationer, et spørgsmål eller andet, er du altid velkommen til at kontakte mig ved at sende en mail.
Tak fordi du gør noget godt for dig selv, din krop og din mentale sundhed.
God fornøjelse.
Kærlig hilsen
Stina
