Podcast episode #4 Rejsen ud og hjem til sig selv | Mette Maja Mouritsen

Klik på play herover – og LYT

Glæd dig til at lytte til denne episode, hvor jeg taler med en livsklog kvinde, Mette Maja Mouritsen. Der er et helt særligt nærvær i samtalen, som jeg virkelig håber du kan fornemme, og der er mange ting i Mette Majas egen historie, som vi er rigtig mange, der kan nikke genkendende til.

Hun har altid været meget fysisk aktiv, og selvom hun løb 3 lange ture om ugen og arbejdede som læge, så var kontakten til kroppen overvejende på det motoriske plan, og hun oplevede at blive ramt af stress, da hun var midt i 40’erne. Mindfulness blev den første åbning for hende til det at mærke sig selv og sin krop igen.

Du får en kærlighedsfortælling om det at være menneske, og hvordan Mette Maja kom i dybere kontakt med sin krop igen, blev mere bevidst om sin krop, og især efter en bevidsthedsåbning, hvor hun mærker en uendelig kærlighed.

Mette Maja deler hjerteligt ud af konkrete eksempler på, hvordan hun bruger sin krop som vejviser, og hvordan hun nærer sig selv og sin krop. Mit ønske er, at du får kontakt til din egen oprindelige kærligheds-natur, som Mette Maja beskriver.

Der er så mange fine lag i denne podcast, så den er virkelig værd at lytte til flere gange.

Varmt tak til Mette Maja for at være med i podcasten.

I podcasten taler vi bl.a. om:

  • At være fysisk aktiv og overforbruge af sin energi
  • At vi ofte først kan se, hvor meget vi har været “ude af os selv” (og vores krop), når vi begynder at mærke kroppen
  • Det at bruge meget energi på sin omverden for at tjekke ind i at man selv er ok, og at man gør tingene godt nok
  • Forskellen på at ‘prøve at forstå’ og at ‘prøve at forholde sig til’ en smerte eller lidelse i sin krop
  • At være i nuet og blive trukket ud af nuet
  • Bevidsthedsåbning
  • Om at mærke at “alt er ok” og hvordan det helt konkret kan mærkes i kroppen
  • Hvad Mette Maja gør, når noget dræner hende
  • Tidsbegrebet og hvordan vi ubevidst kan sætte deadlines op for os selv
  • Hvordan vi kan glemme kontakten til vores krop
  • At vi ikke kan gøre noget forkert og vi altid gør det bedste vi kan i enhver situation
  • At have brug for glimt af vished, når vi er i tvivl
  • Små kærlighedsoplevelser i kroppen
  • Konkrete eksempler på, hvad Mette Maja gør, når hun har brug for at nære sig selv og fylde sig selv op med energi igen
  • Komme tilbage til kroppen og til vores oprindelige kærligheds-natur
  • Hvordan det er helt naturligt at bevæge sig i yderpoler, for at afprøve og mærke sig selv og sin krop
  • Det er muligt at det fysiske udseende ændrer sig, fordi man arbejder med sin personlige udvikling

Stina Bavnhøj og Mette Maja Mouritsen

Jeg spørger mine gæster i podcasten om det sjoveste, vildeste eller skøreste de har oplevet med eller i deres krop, og du kan høre hvad der skete, da Mette Maja dansede en særlig dans.

Glæd dig også til at høre, hvad Mette Maja svarer på mit spørgsmål: Hvad er efter din mening det vigtigste formål med livet på jorden? Jeg blev helt rørt.

Og glæd dig også til hendes bedste og enkle råd til dig, der gerne vil blive bedre til at bruge din krop som vejviser.

.

Links og noter

Mette Maja Mouritsens hjemmeside

Mette Majas forfatterskab – link til alle bøger

Følg Mette Majas podcast Vendepunktet, guidninger m.v. på YouTube

Følg Mette Maja på

Mette Majas bevidsthedsåbning i 2010 – hør hende fortælle i denne video

.

Sådan skriver Mette Maja om sin baggrund og mission på sin hjemmeside:

Jeg har arbejdet som læge i 31 år, heraf 15 år som praktiserende læge. Jeg har valgt at fraskrive mig min autorisation for at arbejde mere holistisk, og for at kunne udtale mig frit om livet og om sundhed uden at føle mig begrænset af sundhedsstyrelsen.

Det er åbenlyst for mig, at der er mange veje til velbefindende.  Det formidler jeg gennem foredrag, podcast, workshops, bøger, blogs med mere.

Velbefindende er ofte betinget af noget ydre og har det med at komme og gå. Indre fred og frihed opstår, når vi har fred i sindet, uanset hvad livet byder os og i erkendelsen af vores 

forbundethed med alt og alle.

Jeg er forfatter til flere bøger om krop, sind og bevidsthed. Er desuden frivillig rådgiver på børnetelefonen under Børns Vilkår. 

.

Mette Maja Mouritsen uddannelser m.v.:

Uddannet læge

Mindfulness-instruktør

Psykoterapeut

Forfatter

❤️

.

Du kan lytte til podcasten det sted, du normalt lytter – og du kan også lytte med på YouTube, hvis det er din foretrukne kanal.

.

Episode #5 udkommer 3. oktober 2025

#4 Mette Maja Mouritsen Podcast Kroppen Som Vejviser 2025 Stina Bavnhøj

Mette Maja Mouritsen

“Disclaimer”: Det er VIGTIGT for mig at sige, at hvad der virker og er sandt for mig, og for den jeg interviewer ikke behøver at være det samme, og det behøver ikke at virke eller være sandt for dig. Du skal finde din vej, ligesom vi har gjort det, og bruge alt det du synes giver mening for dig, og lade resten ligge.

Du har adgang til mange flere meditationer og yoga uden forstyrrelser, reklamer eller andet – lige her i min ONLINEKLUB i det store onlinebibliotek

Har du forslag til hvem jeg skal interviewe i min podcast, nye meditationer, et spørgsmål eller andet, er du altid velkommen til at kontakte mig på min mail: kontoret@stinabavnhoj.dk

Tak fordi du gør noget godt for dig selv, din krop og din mentale sundhed.

God fornøjelse.

Kærlig hilsen

Stina

Del dine tanker