Podcast episode #9 Kroppen som kompas i et travlt liv | Melissa Thøgersen
Klik på play herover – og LYT
I denne episode taler jeg med Melissa. Hun er født og opvokset i USA, har boet i Danmark i 11 år, gift og har tre børn og så arbejder hun i en international virksomhed.
Hun deler bl.a., hvordan hun mærker stemninger og kommunikerer med sin krop. Men hun har ikke altid lyttet til, når kroppen råbte på pauser. Du kan glæde dig til at høre, hvordan hun for nylig har lært at skabe mere overskud og positiv energi i en travl hverdag.
Samtalen er sat med en klar intention via et orakelkort vi trak inden vi startede optagelsen, og rummer værdifulde budskaber, du forhåbentlig kan bruge i dit liv.
Et varmhjertet tak til Melissa for at være med i podcasten.

Stina Bavnhøj og Melissa Thøgersen
I podcasten taler vi bl.a. om:
- Da Melissa som barn ved at hendes lillesøster er alvorlig syg
- Hvordan det overhovedet er muligt at lytte til sin krop, når der er “gang i den” 24/7
- Når kroppen larmer og vi ikke lytter
- Træning og restitution og hvordan kroppen kan fortælle, hvad den har brug for
- Perimenopause og hvordan kroppen begynder at sende nye signaler
- At det kræver at tage en bevidst beslutning for at kunne give slip på stress
- At der er mange veje til at opnå indre ro, få kontakt til kroppen og mærke endorfiner
- Om at give slip på mor-skam
- Værdien af gode snakke med sine veninder
- Hvordan det at kaste sten i vandet og puste sæbebobler kan forløse spændinger
- Opmærksomhedstrekanten som værktøj til at opdage sine kropssansninger
- At løfte sig selv og sin energi ved at vende det “tunge” til positive tanker
- Naturens indflydelse på Melissas krop og sind
- Børns sanser og umiddelbarhed
- At balancere positive og negative ioner i kroppen
Jeg spørger altid mine gæster om det sjoveste, vildeste eller skøreste de har oplevet med eller i deres krop, og du kan høre Melissa fortælle om en vild oplevelse i kroppen — en oplevelse, som du med stor sandsynlighed kan nikke genkendende til, hvis du er kvinde og har født et barn.
Glæd dig også til at høre Melissas smukke budskab om, hvad hun ser som livets vigtigste formål. Hun deler det på engelsk, fordi det gav mest mening — og det kommer tydeligt fra hjertet.
God fornøjelse.
Kærlig hilsen
Stina
.
Du kan også lytte til podcasten det sted, du normalt lytter – og du kan også lytte med på YouTube, hvis det er din foretrukne kanal.
.
Episode #10 udkommer 26. februar 2026

Melissa Thøgersen
“Disclaimer”: Det er VIGTIGT for mig at sige, at hvad der virker og er sandt for mig, og for den jeg interviewer ikke behøver at være det samme, og det behøver ikke at virke eller være sandt for dig. Du skal finde din vej, ligesom vi har gjort det, og bruge alt det du synes giver mening for dig, og lade resten ligge.
—
Du har adgang til mange flere meditationer og yoga uden forstyrrelser, reklamer eller andet – lige her i Stinas Space og det store onlinebibliotek
Har du forslag til hvem jeg skal interviewe i min podcast, nye meditationer, et spørgsmål eller andet, er du altid velkommen til at kontakte mig på min mail: kontoret@stinabavnhoj.dk
Tak fordi du gør noget godt for dig selv, din krop og din mentale sundhed.
God fornøjelse.
Kærlig hilsen
Stina