Podcast episode #11 Kroppen som vejviser eller vildleder? | Morten Lind

Klik på play herover – og LYT

I denne episode taler jeg med Morten Lind, speciallæge og overlæge i anæstesi og intensiv terapi, familiefar, sportsmand og meget mere end det — og så er han en af mine gode gamle venner.

Morten har truffet nogle ret usædvanlige valg i livet, og hans krop har været sat på prøve mange gange. Derfor var jeg nysgerrig efter at undersøge, hvordan han har brugt sin krop som vejviser, og hvad der ligger bag de valg han har taget i sit liv indtil nu.

Som du kommer til at høre, er Mortens tilgang til kroppen, at den måske ikke altid har ret. At den kan vildlede dig frem for at vejlede. Og måske kroppen faktisk kan lede dig til noget “vildt”.

Vi bliver i det “vilde”, for du kan glæde dig til at høre Mortens vilde historie om at være “i et med alt”, og ikke mindst til at høre det gode råd Morten giver til sidst. Et råd vi alle kan have glæde af, lige meget hvor vi er i livet. Kort sagt er det reglen om 80-20.

Jeg håber du får glæde af at lytte til Mortens store visdom og faglighed.

En stor tak til Morten for at være med i podcasten.

 

Links

Her kan du komme i kontakt med Morten Lind

Morten Lind og Stina Bavnhøj

Du kan også lytte til podcasten det sted, du normalt lytter – og du kan også lytte med på YouTube, hvis det er din foretrukne kanal.

Episode #12 udkommer 23. april 2026

I podcasten taler vi bl.a. om:

  • Hvad der fik Morten til at stoppe op i livet, selvom han havde “alt”
  • Krise, skilsmisse, stress, kærestesorg og rigtige venner
  • At vælge at blive “semi-pensionist” i en alder af 50 år
  • Fravælge topkarriere og i stedet vælge frihed og fleksibilitet til
  • Følelsen af rastløshed — et “hul” indeni, der hele tiden vil fyldes op
  • Accept og taknemmelighed
  • Voksen-ADHD hos topchefer i det danske erhvervsliv
  • At det “tomme sind” måske ikke er godt for alle
  • Hvordan træning er meditativt for Morten
  • At man ifølge Morten måske ikke altid skal bruge kroppen som vejleder
  • Overbevisninger og hvordan de sjældent er hele sandheden
  • Det endokrinologiske menneske, hormoner, signalstoffer og meget mere
  • At blive ældre og accept af de begrænsninger, der naturligt kommer
  • At selvom man har smerter, er løsningen på den lange bane ikke at lægge sig på sofaen
  • Mortens passion for skiløb, og hvorfor en knæskade ikke forhindrede ham i at stå på ski
  • Cravings for kager og en måde at stoppe en vane på
  • En vild historie om at være “i et med alt”
  • At være i en situation med tanken om “måske dør jeg om lidt”
  • Hvad er smerte
  • Unge mennesker og deres venskaber anno 2026

 

Mortens faglige baggrund — som beskrevet på Livlægernes hjemmeside

  • Speciallæge og overlæge i anæstesi og intensiv terapi samt i akut medicin
  • Stor erfaring med organisationsarbejde, ledelse og projektarbejde
  • Tidligere lektor ved Københavns Universitet
  • Medvært på tv programmet “Pessimisterne” DR2 efteråret 2011
  • Ekspertkonsulent og medvirkende i DR programmerne “Krop og sjæl” og “Ha´det godt”
  • Har afholdt langt over 100 foredrag om motivation, sundhed og livsstil i virksomheder og kommuner
  • Professionelt uddannet og særdeles aktiv skiinstruktør. Fitness instruktør gennem mange år.
  • Certificeret coach

Morten Lind

“Disclaimer”: Det er VIGTIGT for mig at sige, at hvad der virker og er sandt for mig, og for den jeg interviewer ikke behøver at være det samme, og det behøver ikke at virke eller være sandt for dig. Du skal finde din vej, ligesom vi har gjort det, og bruge alt det du synes giver mening for dig, og lade resten ligge.

Du kan høre flere gratis meditationer og prøve Stinas yoga gratis og uden forstyrrelser lige her: https://stinabavnhoj.dk/

Du kan få adgang til endnu mere, og lige når det passer dig i mit onlinefællesskab Stinas Space med LIVE yoga, meditationer og webinarer – også på REPLAY – samt et stort onlinebibliotek.

Prøv Stinas Space yoga med det samme – du får 7 gratis dage at starte med

Har du forslag til hvem jeg skal interviewe i min podcast, nye meditationer, et spørgsmål eller andet, er du altid velkommen til at kontakte mig på min mail: kontoret@stinabavnhoj.dk

Tak fordi du gør noget godt for dig selv, din krop og din mentale sundhed.

God fornøjelse.

Kærlig hilsen

Stina

Del dine tanker