Video: To simple øvelser til ryg og balder – 1 minut
En god start på dagen
Øvelserne her er nogen af mine favoritter for de er effektive og gør ryggen stærk og bevægelig. De er simple at lave og du kan ovenikøbet lave dem som det første om morgenen i sengen eller på gulvet lige ved siden af sengen.
Nogen gange skal der nemlig ikke så meget til for at du får bevæget, styrket og strakt kroppen.
Se videoen og lav øvelserne. Følg instruktionerne på underteksterne og i beskrivelsen på videoen. Du kan sætte en yogablok, yogabolster, en tyk bog eller sten under foden i stedet for foamrolleren. Har du en ubehagelig opspænding i lændeområdet, så strækker du balderne inden du begynder på øvelserne.
Lav de to øvelser 10 x og sørg for dine vejrtrækninger foregår ind gennem næsen og ud gennem munden. Gentag hver øvelse 2-4 gange. Du kan eksperimentere med tempoet, for jo langsommere du gør det, jo mere skal dine coremuskler arbejde.
Gentag hver morgen i en uge. Og fortsæt herefter alt efter dine prioriteringer. Giv mig gerne en tilbagemelding, hvis du faktisk mærker en forskel. Og selvfølgelig hvis du har nogen spørgsmål eller kommentarer til øvelserne.
Rigtig god fornøjelse.
Xx Stina
PS. Du kan bruge øvelserne til at teste din grundstyrke. Bliver du forpustet og føler det er hårdt at udføre de to øvelser 3 runder á 10 gentagelser, så er mit råd, at du SKAL træne mere styrke. Husk, dette er kun en vejledning, alle faktorer har en betydning, f.eks. sygdom eller kriser i livet har indflydelse på din fysiske og mentale tilstand.
2 Kommentarer
Deltag i diskussionen og fortæl os din mening.
Hej Stina
Tak for alle de skønne betragtninger og inputs.
Det ser utrolig flot ud. Men det er slet ikke noget jeg skal i gang med. Jeg er ikke stærk nok.
Kunne du lave en version til “begynder” og en til “øvede”?
pft
smil, Helle
Hej Helle
Tusind tak for din feedback. Jeg vil meget gerne lave en “begynder” version.
Indtil da, så vil jeg foreslå, at du begynder med øvelse 2 med fødderne placeret i gulvet i stedet for foamroller eller lignende. Lav øvelsen dagligt, 10 gange langsomt rul op og ned, for at opnå positive effekter som bedre vejrtrækning, større bevægelighed i rygsøjlen og ligeså stille og roligt øger du din muskelstyrke.
Ring eller skriv til mig, hvis du har spørgsmål i den forbindelse.
Smil til dig,
Stina