Vagusnerven – en genvej til dit nervesystem
Lær om den 10. hjernenerve
Vagus nerven er den længste af de 12 hjernenerver mennesket har, og hvis du er nysgerrig efter at finde en genvej til dit nervesystem, så skal du læse med her. Vagus nerven bevæger sig i begge sider af kroppen fra hjerne til mave.
Vagus nerven, på latin: nervus vagus, er involveret i rigtig mange kropslige funktioner.
For mig er den især interessant at dele med dig, fordi man i forskningen ser positive resultater af stimulering af vagus nerven.
Og det vildeste er, at vi kan SELV stimulere nerven, og på den måde opnå utrolig mange helende resultater, fysisk og mentalt.
.
En velfungerende vagus nerve er afgørende for, at du og din krop kan fungere optimalt.
Vagus nerven har også navnet ”den vandrende nerve”, hvilket forklares med dens lange forløb ned igennem kroppen.
Øverst i nakken, på hver sin side, går vagus nerven fra sit udspring i hjernestammen ned gennem to huller, og den har nervegrene til halsen, hvor den bl.a. sender signaler til vores stemmelæber og svælg, og styrer funktionen af gane og luftrør.
Herefter fortsætter den på forsiden ned gennem brystkassen med forgreninger til lunger, hjerte og åndedrætsmuskel. Den fortsætter videre og giver signaler til mavesæk, milt, nyrer, lever og tarme.
.
Viden om vagus nerven kan lette håndtering af stress
Overordnet styrer den det parasympatiske nervesystem, der sørger for at dine indre organer og fordøjelsessystem kan slappe af og finde ro.
Vagus nerven og stress hænger uløseligt sammen.
En ”fri” og velfungerende vagus nerve kan frisætte en lang række enzymer og hormoner i kroppen, bl.a. kærlighedshormonet oxytocin, som kan modvirke stress.
Stimulation af vagus nerven kan også hjælpe dig til bedre hukommelse, styrket immunforsvar, mindre inflammation og bedre nattesøvn.
Vagus nervens funktioner nedsættes, hvis den er spændt eller klemt. Det kan den f.eks. blive ved muskelspændinger, trafikuheld, whiplash eller fald.
Hvis du på et tidspunkt i dit liv har oplevet at føle dig stresset, tage på i vægt eller lagt mærke til, at din fordøjelse ikke fungerede optimalt, kan det måske have en sammenhæng med vagus nerven.
Stimulering af vagus nerven
Her er øvelser du kan gøre selv. Der er ingen bivirkninger og det er virkelig virksomt.
- Blid yoga som f.eks. hatha yoga, yin yoga og mindful yoga
- Fremme positive følelser og have en positiv tilgang til livet f.eks. bruge bekræftelser (affirmations)
- Meditation
- Dybe vejrtrækninger i 10 minutter hver dag
- Compassion og self-compassion – læs artikel og se videoer nedenfor (for medlemmer)
- Ujjayi åndedrættet i 5 minutter
- Nynne og synge i 5 minutter
- Brumme med læberne
- Stimulere den bageste del af tungen, f.eks.
- synke uden at samle spyt og uden at lukke munden (udfordrende, men at forsøge er træning i sig selv)
- gurgle vand
- Spise i tavshed / ikke tale imens du tygger og synker
- Øvelser for bækkenbunden
- Tappe med dine fingre mod halsen direkte på vagus nerven, eller massere/trække forsigtigt i vagusnerven/halsmusklen
- Ligge og hvile med tyngde på maven, f.eks. en sten, yogablok eller pude og/eller brystbenet
- Aktivere hormonet oxytocin ved f.eks. kram og sex
Du kan selvfølgelig også få massage og anden behandling af en professionel, f.eks. anbefales osteopati og kraniosakralterapi.
4 Kommentarer
Deltag i diskussionen og fortæl os din mening.
[…] min artikel om vagusnerven, hvor jeg fortæller om, hvor i kroppen nerven sidder, hvorfor den viden er vigtig – og […]
Kan Vagusnerven sidde og trykke inde bag drøblen og gøre at jeg ikke kan trække vejret med lukket mund, fordi noget ligesom støder på tungen? Har synkeproblemer også, som om at maden har lidt plads at komme videre fra inde i munden, og har høj puls når jeg laver lette gøremål, også når jeg skal spise og drikke.
Kære Maria.
Tak for dit spørgsmål. Jeg kan desværre ikke lige hjælpe dig i den konkrete situation. Jeg vil anbefale dig at kontakte din egen læge eller anden sundhedsfagligt uddannet person, for at få dem til at vurdere det, måske også kigge på din hals og mund og forhåbentlig du kan få svar på dit spørgsmål. Alt det bedste til dig.
Kh. Stina
[…] Vagusnerven har nervetråde til flere organer, bl.a. hjertet. Læs mere om vagusnerven og hvorfor det er godt at stimulere den – lige her […]